Opstillingsgrundlag ved EU-valget 2014

Opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014

Læs og print grundlaget i PDF-format
– klik på ikonet til højre!

Indledning

Folkebevægelsen er den konsekvente EU-modstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er dansk udmeldelse af EU. Men vi har også blik for den proces, der skal føre frem mod situationen, hvor Danmark kan forlade EU ”“ eller hvor EU forlader Europa.
I den forbindelse er det naturligt, at Folkebevægelsen bl.a. deltager aktivt i EU-parlamentets arbejde i forhold til at fastholde mest muligt af den lovgivende magt nationalt. Men vi skal også deltage i EU-parlamentets lovgivende arbejde, hvor EU allerede har lovgivningsret.
Folkebevægelsen har en pligt i forhold til det arbejde, vi gør i EU-parlamentet. Vi skal holde fast i vores værdier, som bl.a. er folkestyre, social retfærdighed, miljø og folkenes selvbestemmelsesret. De skal stå helt centrale for os, hver dag. Fastholder vi dem, viser vi, at EU og EU´s prioriteringer peger i en helt anden retning end de førnævnte værdier. Dermed kommer Folkebevægelsens endemål tættere på.
Folkebevægelsen er modstander af Danmarks medlemskab af EU. Derfor går vi ind for, at de danske vælgere skal have mulighed for ved en folkeafstemning at tage stilling til, om medlemskabet skal fortsætte. Folkebevægelsen mener, at Danmark bedst kan bidrage til et fredeligt, åbent, ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem alle lande ved at stå udenfor EU. Som alternativ til EU mener Folkebevægelsen, at Danmark skal prioritere et øget nordisk samarbejde, eventuel genindtræden i EFTA og en styrkelse af bl.a. Europarådet og FN.
Gennem årene har EU-kommissionen og EU-parlamentet fået mere og mere magt. Dette har nået sin foreløbige kulmination med Lissabon-traktaten, som er trådt i kraft i den forløbne valgperiode. Derfor bliver valget i 2014 det første valg til et parlament, som i mange spørgsmål har mere at skulle have sagt end det danske Folketing.
I EU-parlamentet vil Folkebevægelsen arbejde for følgende fire hovedmål:
1. At hindre EU i at få mere magt og arbejde på at rulle magt tilbage til Folketinget.
2. At arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel.
3. At arbejde for at sikre et bæredygtigt miljø.
4. At arbejde for et åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde. Verden er større end EU.

EU´s krise

Et flertal af de danske vælgere sagde i 2000 nej til at gå med i den fælles valuta, euroen, og det var klogt. Udviklingen har vist, hvor forkert det er at tvinge en række vidt forskellige lande med vidt forskellige økonomier ind under samme valuta.
Allerede ved udarbejdelsen af Maastricht-traktaten i 1992 advarende ledende økonomer imod projektet. EU-landene var for forskellige til at have samme valuta uden en fælles økonomisk udligningspolitik. I stedet blev reguleringen af de økonomiske forskelle alene overladt til markedskræfterne. Blandt andet derfor er en række af landene i euro-zonen i dag i dyb økonomisk krise med store underskud på betalingsbalancen og tårnhøj arbejdsløshed især blandt de unge.
Euroen har været en spændetrøje, som i sig selv har skabt store økonomiske problemer. Men derudover har EU ført en hårdhændet nedskærings- og besparelsespolitik, som yderligere har forstærket den generelle økonomiske krise, som ramte verden i 2007-2008.

EU´s krises konsekvenser for Danmark

Denne politik har også haft konsekvenser for Danmark ”“ også selvom Danmark ikke er med i euroen. De værste er kravet om, at det strukturelle underskud ikke må overstige 0,5 %, hvilket forhindrer en offensiv investeringspolitik med det formål at skabe jobs og beskæftigelse.
Dette krav er egentlig kun beregnet på de lande, som er medlem af eurosamarbejdet. Men den danske regering har sagt ja til, at det også skal gælde for Danmark, og det har medført en helt urimelig økonomisk stramning.
Skønt Danmark kun har en lav offentlig gæld, og et endda meget stort overskud på betalingsbalancen, er der foretaget en opbremsning, der står i vejen for gennemførelse af fornuftige projekter. Det har ført til den største arbejdsløshed i 17 år.

”Det nye EU”

Netop EU´s krise, og ikke mindst eurolandenes krise, har været brugt som løftestang for at gennemføre en øget økonomisk-politisk EU-integration ”ad bagdøren”. Det drejer sig bl.a. om Europlus-aftalen og Finanspagten. Det har betydet en vidtgående forøgelse af EU´s muligheder for at diktere de enkelte medlemslandes økonomiske politik.
I øjeblikket arbejder EU for at etablere en bankunion, som kan bestemme, hvornår en bank skal lukkes eller reddes. Samtidig vil den kunne betyde, at skatteborgere i Danmark skal betale milliardbeløb for at redde uansvarlige banker i eurozonen.
Allerede nu ligger der tanker om, at EU skal overtage styringen af medlemslandenes økonomi og kunne sige ja eller nej til landenes finanslov.
Derfor vil der efter al sandsynlighed i løbet af den kommende 5-årige valgperiode blive fremlagt et forslag til en ny EU-traktat. En traktat, der vil indføre en formel og reel økonomisk regering, i hvert fald for euroområdet. Den almindelige danske befolkning har ingen interesse i, at Danmark bliver medlem af en sådan Euro-stat. Derfor er det vigtigt, at Folkebevægelsen får et godt valg i maj 2014.

Folkebevægelsens kommende 5 år i EU-parlamentet

Folkebevægelsens arbejde i EU-parlamentet tager altid udgangspunkt i vores hovedmål: at hindre EU i at få mere magt og arbejde på at rulle magt tilbage til medlemslandene og at arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel, et bæredygtigt miljø og åbent, ligeværdigt og fredeligt internationalt samarbejde. Vores konkrete parlamentariske beslutninger og dispositioner vil blive holdt op i forhold til, hvad vores handling vil betyde for demokratiet, velfærden, den bæredygtige udvikling og den internationale solidaritet.
Folkebevægelsen vil aktivt arbejde for at skabe folkelig debat om ny EU-lovgivning. Demokratiet har nemlig trange vilkår i EU.

Vigtige politiske områder de kommende 5 år

1) Nej til udemokratiske traktatændringer

Siden Lissabon-traktatens ikrafttræden er der gennemført flere traktatændringer. Men i stedet for den almindelige traktatændringsprocedure med afholdelse af et konvent har man benyttet en særlig hasteprocedure for at undgå en demokratisk debat. Det må ikke fortsætte i den kommende valgperiode, hvor der er lagt op til etableringen af en egentlig Eurostat. Folkebevægelsen vil arbejde for, at sådanne traktatændringer kun kan finde sted efter en omfattende og demokratisk debat. Hvert lands befolkning skal have mulighed for at tage stilling ved en folkeafstemning.

2) Samarbejde vendt mod EU´s politik

Folkebevægelsen står ikke alene i sin kritik af EU. Euroens krise og EU´s dybt problematiske politik overfor de ramte lande har ført til fattigdom og arbejdsløshed i et hidtil uset omfang. Reelt har EU sat de nationale demokratier ud af spillet. Stadig flere indser, at det er nødvendigt at bekæmpe en række af de beslutninger, som EU træffer. Det har skabt lydhørhed for en kritisk holdning til EU ”“ både i medlemslandene og i EU-parlamentet. Den vil givetvis tiltage, efterhånden som de katastrofale virkninger af EU´s politik viser sig.

3) Nej til social dumping

Folkebevægelsen siger ja til, at mennesker kan arbejde på tværs af grænser, men nej til social dumping. Derfor vil vi fortsætte vores indsats imod de dele af EU´s regler, der åbner for underbetalt arbejdskraft og derigennem underminerer danske overenskomster og regler, som jo er det bærende element for ”den danske model”. Og derfor støtter vi fagbevægelsens kamp for lige vilkår for alle, som arbejder i Danmark, og vi støtter, at danske myndigheder griber hårdt ind over for social dumping ”“ uanset om EU bryder sig om det eller ej.

4) Forsvar den danske arbejdsmarkedsmodel

Den EU-dikterede nedskæringspolitik betyder, at hele EU-området fastholdes i lavkonjunktur med arbejdsløshed og konkurser. Samtidig udnytter EU krisen til at gå til angreb på løn- og arbejdsvilkår på både det private og det offentlige område. Europlus-pagten opfordrer direkte til at bruge overenskomsterne på det offentlige område til at lægge pres på lønmodtagerne i den private sektor. Folkebevægelsen afviser EU´s indblanding på arbejdsmarkedet og forsvarer den danske arbejdsmarkedsmodel.

5) Bæredygtig udvikling er vejen frem

Hvis vores børn og børnebørn skal sikres et ordentligt liv, må der gribes ind overfor de truende miljø- og klimaproblemer, både på nationalt, på europæisk og på internationalt plan. EU´s arbejde med ineffektive CO2-kvoter udstiller på alle måder, at EU ikke vil gøre det nødvendige, men i stedet insisterer på at forlade sig på markedets kræfter. Ingen klima- og miljøaftaler i EU må derfor forhindre, at Danmark og andre lande går foran i kampen for en bæredygtig udvikling. Danmark skal ikke tvinges til at bidrage til atomkraft gennem Euratom. Danmark skal selv kunne bestemme, hvordan vi skaber den bedste energipolitik.

6) Bedre forbrugersikkerhed

EU´s regler på forbrugerområdet er i alt for høj grad præget af kravene fra industrien og hensynet til det indre marked. I dag tillades produktion af varer, der bevisligt kan true befolkningens sundhed. Folkebevægelsen vil arbejde for, at EU´s eksisterende regler for forbrugersikkerhed forbedres. Det skal altid være muligt i de enkelte lande at gå videre end de fælles regler, når det gælder områder som forbrugernes rettigheder, fødevaresikkerhed, sundhed og dyrevelfærd.

7) Stop de lange dyretransporter

I EU betragtes stort set alt som en vare. Det gælder også levende dyr, som kan transporteres EU rundt for at blive slagtet. Folkebevægelsen arbejder for, at dyr ikke må transporteres mere end 4 timer på vej til slagtning. Det vil være godt for miljøet, for lokale arbejdspladser og for dyrevelfærden. Samtidig vil lokale slagterier kunne øge kontrollen med kvalitet og sundhed.

8) Mere kontrol med lobbyisterne i EU

Den manglende gennemskuelighed i EU sætter demokratiet på spil. Den muliggør, at en enorm lobbyvirksomhed fra store virksomheder og interesseorganisationer kan foregå i det skjulte. Derfor er det en vigtig opgave for Folkebevægelsen at begrænse denne virksomhed og at arbejde for, at kontrollen af lobbyisterne bliver styrket. Samtidig vil Folkebevægelsen arbejde for mere åbenhed i EU og for parlamentarisk revision af alle EU-regnskaber.

9) Forsvar borgernes rettigheder

En af de største udfordringer i den moderne verden er sikring af borgernes fri adgang til internettet, men også ret til et privatliv. Desværre har EU flere gange vist (ACTA, PNR m.m.), at man er klar til at give køb på dette, bl.a. af hensyn til store virksomheders indtjeningsmuligheder. Folkebevægelsen vil i EU-parlamentet arbejde for den størst mulige adgang til nettet og gå imod forslag om en massiv udveksling af personlige oplysninger om EU-borgerne.

10) Afskaf landbrugsstøtten

Den enorme landbrugsstøtte skævvrider landbruget indenfor EU og overfører milliarder af kroner fra skatteyderne til de store jordejere. Samtidig er den med til at undergrave landbrugsproduktionen i udviklingslandene og fastholde millioner af mennesker i fattigdom. Derfor vil Folkebevægelsen arbejde for en afskaffelse af landbrugsstøtten og stemme for ethvert forslag, som begrænser den.

11) For en mere retfærdig handelspolitik

EU´s handelspolitik er først og fremmest blevet et instrument til at udvide det indre marked til tredje lande, senest klargjort i EU´s forhandlinger om en frihandelsaftale med USA. Folkebevægelsen har derfor fokus på de negative konsekvenser, som EU´s nuværende handelspolitik har for virksomheder, lønmodtagere, forbrugere, miljø, menneskerettigheder og en økonomisk fremgang i EU’s medlemslande såvel som i udviklingslandene. Folkebevægelsen arbejder for en grundlæggende anderledes tilgang til handelspolitik, hvor den i stedet bliver et instrument til at fremme velfærd, demokrati og miljø til fordel for almindelige mennesker, nationalt og globalt.

12) Nej til Fort Europa og militarisering af EU

Lissabon-traktaten udstikker målsætningen om et fælles EU-militær. Dette er Folkebevægelsen imod. Derfor vil vi i EU-parlamentet stemme imod ethvert forsøg på at omsætte denne målsætning til konkrete initiativer. Dette gælder også en militarisering af bevogtningen af EU´s ydre grænser mod flygtninge. Svaret på sult og nød i andre dele af verden er ikke opbygningen af et militariseret Fort Europa.

13) Hjælp til lande, som rammes af euroen

Eurokonstruktionen har uddybet forskellen mellem de rige og de fattige lande i EU. Nogle lande er i så dyb krise, at de ikke inden for euroens rammer vil have mulighed for at nedbringe arbejdsløsheden væsentligt og sikre deres befolkninger en ordentlig fremtid. Derfor arbejder Folkebevægelsen for, at der etableres en hjælpemekanisme til lande, som ønsker at forlade euroen, så det kan ske på en regulær facon.

14) Stop rejsecirkusset

Den traktatpåtvungne månedlige flytning af EU-parlamentet mellem Bruxelles og Strasbourg koster millioner af kroner og et helt unødvendigt CO2-udslip. Derfor vil Folkebevægelsen gøre alt for at bekæmpe dette rejsecirkus, herunder at EU-parlamentet beslutter at boykotte møderne i Strasbourg og i stedet gennemføre alle møderne i Bruxelles, indtil traktaten bliver ændret.

15) For ytrings- og forsamlingsfrihed i EU-parlamentet

EU-parlamentet fremstilles ofte som en garant for demokratiet i EU. Intet kan være mere forkert. De enkelte medlemmers mulighed for at stile forslag og komme til orde er meget begrænset. Magten i parlamentet centreres mere og mere om de 2-3 største grupper, som igen er domineret af de største lande. Derfor vil Folkebevægelsen arbejde for, at det enkelte medlem af EU-parlamentet får ret til at tale og stille forslag ”“ og at ligesindede EU-parlamentarikere får den ubetingede ret til at etablere en gruppe i EU-parlamentet.

16) Modstand mod EU´s tvangsliberalisering af vitale samfundsområder

Folkebevægelsen arbejder imod EU´s vedvarende krav om liberalisering af vitale samfundsopgaver som drift på vand-, el- og energiforsyning, postvæsen, lufthavne og jernbanetransport. Markedet er ikke løsningen på udviklingen af sektorer, som bør være under national demokratisk kontrol. Seneste eksempel er den 4. jernbanepakke, som er under udformning i øjeblikket. Markedsgørelse af den nationale passagertogstrafik vil medføre tab af demokratisk styring af en vigtig transportsektor og forringelse af: a) service for passagererne og b) arbejdsforholdene for de ansatte. Især vil befolkningen i yderområderne og de svage borgere blive ramt af de nedskæringer, der vil følge.

17) Stop for transatlantisk union

I Folkebevægelsen mod EU ser vi med bekymring på forsøgene på at skabe en transatlantisk union, hvor man vil sikre frihandel mellem EU og USA ved at harmonisere reglerne for bl.a. velfærd, miljø, forbrugersikkerhed m.m. Konsekvenserne af sådanne harmoniseringer kender vi allerede fra EU, hvor det er tydeligt, at landene kommer til at indgå i et ræs mod bunden. Derfor vil vi også kaste alle kræfter ind på at stoppe en transatlantisk union og fastholde, at det enkelte land må have lov til at have højere standarder.

Vi kan sagtens stå udenfor ”“ sammen med 92 % af verdens befolkning

Ved at stå udenfor EU kan Danmark fastholde et velfungerende folkestyre, hvor folk deltager i diskussionerne omkring beslutningsforslag, og hvor politikerne står til ansvar for vælgerne.
Når man diskuterer EU, får man tit at vide, at Danmark ikke kan klare sig økonomisk uden at være medlem af EU. Den påstand er ikke rigtig.
Lande som Norge og Schweiz har aldrig været en del af EU og klarer sig langt bedre end EU-landene. Det gør de blandt andet, fordi de er medlemmer af frihandelsområdet EFTA ”“ et område, som Danmark vil kunne vælge at blive medlem af, hvis vi går ud af EU.
EFTA og EU har en lang række samarbejds- og handelsaftaler, der vil kunne sikre, at danskere kan bo, rejse, studere og arbejde på tværs af grænserne i Europa, samtidig med at vi ikke længere er medlem af EU´s toldunion. EFTA har også en række handels- og samarbejdsaftaler med lande i resten af verden.

Vi og udviklingslandene kan tjene på, at vi går ud

EFTA vil ikke alene give os fri adgang til EU´s marked. Vi vil også kunne købe varer fra lande uden for EU til en lavere pris, end vi betaler i dag. I dag er vi nemlig bundet af EU´s toldsatser, der betyder, at en lang række varer bliver dyrere, end de behøvede at være.
EU-tolden koster det danske samfund et sted mellem 50 og 100 milliarder kroner om året. For det er ikke kun varerne fra udviklingslandene, der bliver dyrere. Det er også varer fra andre EU-lande. De stiger naturligvis i pris, når de beskyttes mod konkurrence udefra.
Hvis vi træder ud af EU, vil det være til gavn for udviklingslandene, fordi de vil kunne sælge deres varer toldfrit til os. Vi vil også kunne forøge den danske ulandshjælp. I lighed med Norge vil Danmark kunne støtte udviklingslandene i internationale forhandlinger, hvor vi hidtil har været tvunget til at støtte EU´s politik, der i en række tilfælde har været til skade for udviklingslandene.

Alternativet til EU er demokrati og folkestyre

Den vigtigste grund til at være modstander af EU er demokratisk. Det handler om, at borgerne skal have en ret til at bestemme over deres eget liv. Det skal være slut med at flytte de demokratiske beslutninger væk fra de fora, der har demokratisk legitimitet, herunder de nationale. En union, hvis væsentligste formål er at sikre varens fri bevægelighed inden for et indre marked, og hvor menneskene underlægges samme markeds diktater, kan aldrig blive et fundament for et levedygtigt demokrati.

Vedtaget på Folkebevægelsens landsmøde den 26.-27. oktober 2013 i Aalborg