Nyt TiSA-læk afslører alvorlige problemer
TiSA er en handelsaftale, som EU og 22 andre lande er i gang med at forhandle på plads. Aftalen drejer sig kort fortalt om international handel af bl.a. ydelser inden for serviceområdet, og den omhandler således et meget bredt område, som stort set ikke er afgrænset. Der hersker ingen tvivl om, at aftalen vil få store konsekvenser for mange brancher.
Det er naturligvis dybt uacceptabelt og udemokratisk, at offentligheden holdes i uvidenhed om så vigtige emner. Derfor skal der endnu engang lyde den skarpeste opfordring til EU og de øvrige TiSA partnere om tage sig sammen og offentliggør hele aftaleteksten. På den måde kan vi have en ordentlig debat om emnet.
Overordnet er formålet at øge handel og at øge liberalisering af tjenesteydelser. Det bliver særligt underbygget med tre elementer; fastlåsning af nuværende situation, ingen fortrydelse og begrænsninger på ny lovgivning.
Fastlåsning og ingen fortrydelse
Når det kommer til liberalisering af tjenesteydelser, så gælder for det første, at alt hvad der er liberaliseret, når aftalen vedtages, også fremover skal være liberaliseret.
Dernæst gælder, at det som hovedregel ikke bliver muligt at gå tilbage. Hvis et land f.eks. beslutter sig for at liberalisere, men senere finder ud af, at det var en rigtig dårlig idé, så er det i langt de fleste tilfælde ikke muligt. Man kan kun gå én vej; mod mere liberalisering.
I sig selv behøver liberalisering af tjenesteydelser jo ikke være et problem, men uden fortrydelsesret bliver det straks en anden sag.
Vi har i flere danske kommuner set, hvordan liberalisering af hjemmeplejen har givet gevaldige problemer, når private virksomheder går konkurs, og kommunerne derfor med ekstrem kort varsel må tage over, hvis ikke de ældre skal stå uden uundværlig hjælp.
Her kan det give god mening for at overveje, om liberaliseringen skal fastholdes eller ej. Men ikke efter TiSA – der bliver ikke grund til nogen demokratisk overvejelse.
Udgangspunktet vil endvidere være, at når der opstår nye sektorer, så skal de også som udgangspunkt liberaliseres. Denne automatiske liberalisering opnår man ved at have negativ-lister over, hvad man ikke ønsker at liberalisere. Disse lister kan ikke udvides senere hen, så alle nye typer offentlige tjenesteydelser skal være åbne for liberalisering.
Retten til nye love
Hvis et land – eller hele EU – skulle få lyst til at lave ny lovgivning, der på en eller anden måde har indflydelse på tjenesteydelser, liberalisering eller handel med dem, så er der klare begrænsninger i TiSA.
Ny lovgivning skal være velbegrundet, objektiv og upartisk. Det lyder umiddelbart fornuftigt nok, men problemet bliver naturligvis, hvem der har ret til at definere, hvornår noget er velbegrundet.
Det fremgår f.eks. ikke, hvorvidt forbrugerbeskyttelse er velbegrundet, hvilket betyder, at det afhænger af en senere vurdering. Hvis EU – efter TiSA er trådt i kraft – fremsætter lovforslag til at styrke forbrugerbeskyttelsen, så kan ét andet TiSA-land stille spørgsmålstegn ved, om det nu også er velbegrundet eller objektivt. I det tilfælde vil det være op til et tvistbilæggelsesorgan, om det nu også er i orden.
Dermed får virksomheder og stærke lobbyorganisationer flere redskaber til at forhindre – og forsinke – lovgivning, der efter deres mening er uhensigtsmæssigt. Der er her tale om en ret voldsom begrænsning på, hvordan vores fremtidige folkevalgte kan regulere f.eks. finansverdenen eller arbejdsregler, som vil mindske virksomhedernes indtjening.
Særligt om finansielle ydelser
Ud over de generelle problemer peger den Europæiske Forbruger Organisation, BEUC, i en ny analyse peget på et særligt problem omkring reglerne for finansielle ydelser (banker mv.).
De peger på, at når nu formålet med TiSA er at øge handlen, så må man følge op med forbrugerbeskyttelse, og her er et gabende hul.
Der følger simpelthen ikke nogle regler med, der skal sikrer forbrugerne. Hvis f.eks. en forbruger placerer sine penge i en udenlandsk bank, som derefter går konkurs, så giver TiSA ingen beskyttelse eller regler om erstatning. Forbrugeren bliver overladt til selv at finde ud af det.
Samtidig mangler der mulighed for, at et land kan bruger forbrugerbeskyttelse som begrundelse for at afvise autorisation til en finansiel serviceudbyder.
EU eller et medlemsland bør have ret til at afvise en finansiel serviceudbyder, hvis der er en risiko for at skade forbrugerne. Men i følge lækket om TiSA skal man kunne bevise, at der er legitime grunde til en sådan afvisning, og de grunde skal bunde i finansiel stabilitet – ikke forbrugerbeskyttelse.
Læs hele BEUC’s analyse her.
TiSA kan skade klimaet
Energisektoren er inkluderet i TiSA, i meget bred forstand, og ud over liberalisering går teksten også efter teknologineutralitet, som må forventes at begrænse mulighederne for f.eks. at favorisere grøn energi. Dermed kan TiSA være med til at begrænse nye grønne tiltag til fordel for de gamle fossile brændstofmodeller.
Greenpeace peger derudover på, at man faktisk specifikt nævnte Parisaftalen fra december 2015 i TTIP (handelsaftalen mellem EU og USA). Klimaaftalen er dog ikke nævnt i TiSA dokumenterne, og det giver al mulig grund til at være bekymret for, at TiSA vil gøre det endnu sværere at nå i mål med at bremse klimaændringerne og den globale opvarmning.
Læs Greenpeace’s analyse her.
Lukkede forhandlinger
Hele ovenstående indlæg bygger på lækkede dokumenter fra forhandlingerne. Sagen er nemlig den, at forhandlingerne om TiSA foregår i dybeste hemmelighed og uden mulighed for, at offentligheden kan følge med og diskutere temaerne.
Heldigvis er der modige mennesker, der har valgt at lække dokumenterne, så vi alligevel har en chance for at få et vist indblik i aftalen.
Men det er naturligvis dybt uacceptabelt og udemokratisk, at offentligheden holdes i uvidenhed om så vigtige emner. Derfor skal der endnu engang lyde den skarpeste opfordring til EU og de øvrige TiSA partnere om tage sig sammen og offentliggør hele aftaleteksten. På den måde kan vi have en ordentlig debat om emnet.
Når aftalen endelig bliver færdig, og skal vedtages, vil det efter alt sandsynlighed være umuligt at få lavet nogle ændringer. I EU-parlamentet kan vi kun sige ja eller nej. Og der er ikke lagt op til at spørge den europæiske befolkning via folkeafstemninger.
Vil du se det samlede læk, så se mere her på Greenpeace’s hjemmeside.
(Denne tekst blev først offentliggjort af Modkraft 23. september 2016.)
