Nyt slag om kollektive aftaler ved EU-domstolen
EUFAGLIGT.DK: [uddrag] 12. januar starter de mundtlige forhandlinger ved EU-domstolen i en sag, som kommissionen har anlagt mod Tyskland. Sagen handler om de pensionspenge, som er aftalt i de offentligt ansattes overenskomster.
Kommissionen vil ikke affinde sig med, at de tyske fagforeninger og offentlige arbejdsgivere selv aftaler, hvordan pensionsmidlerne skal forvaltes ”“ de skal i stedet sendes i udbud, så alle pensionsselskaber i EU kan byde på forvaltningen.
– Hvis EU-Domstolen giver Kommissionen ret, indebærer det, at EU lovgivningen igen sættes højere end det kollektive overenskomstsystem, hvor arbejdsmarkedets parter suverænt kan indgå juridisk bindende aftaler ”“ uden indblanding fra EU, sagde hun dengang, og opfordrede regeringen til at gå ind i sagen på tysk side.
Regeringen har fulgt opfordringen. I et skriftligt indlæg til EU-Domstolen støtter den danske regering den tyske holdning. Regeringen finder, at der er klare danske interesser i sagen, fordi også danske arbejdsmarkedspensioner inden for det offentlige indgår i kollektive aftaler og deres administration ikke kommer ud i offentlige udbud, som firmaer kan byde på. Regeringen siger ligeud, at en dom, der går imod Tyskland, risikerer i væsentlig grad at ændre det danske system for pensioner på arbejdsmarkedet.
Bente Sorgenfrey frygter alvorlige konsekvenser for dansk økonomi, hvis domstolen følger EU-kommissionens krav.
– Det må og skal slås fast, at de enkelte landes modeller på arbejdsmarkedet skal respekteres, og at de står højere end principper om fx offentligt udbud. Vores måde at indgå bindende overenskomster er et vigtigt middel til at skabe ro, fleksibilitet og høj produktivitet på det danske arbejdsmarked. Så hvis man bøjer sig her, kan det få meget betydelige konsekvenser ikke bare for lønmodtagerne, men for hele Danmark, siger hun.
…
Læs hele historien på Fagbevægelsen mod Unionens hjemmeside – klik her!