Nyt EU-direktiv er et voldsomt angreb på den danske model
Her i sidste uge havde jeg et meget opsigtsvækkende møde med en lobbyist fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Af Rina Ronja Kari, medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Han var kommet for at advare mig om et nyt direktiv, som EU-kommissionen fremlagde lige inden jul, den 21. december. På grund af det sene tidspunkt må jeg indrømme, at jeg ikke selv havde opdaget det. Men det er jeg sørme glad for, at DA havde!
Det nye direktiv om gennemsigtige arbejdsvilkår åbner nemlig op for en række angreb på overenskomsterne og den danske model.
Forslaget vil indføre en lang række krav til, hvad medarbejderne skal informeres om ved ansættelsen. Noget af det giver nok meget god mening, for eksempel hvilken løn man får.
Men andre dele vil fratage de faglige organisationer og særligt overenskomsterne deres magt og mulighed, for at indrette arbejdslivet bedst.
For eksempel fastsætter direktivet en række regler for, hvordan arbejdstiden skal skemalægges. Selvom man for eksempel bliver ansat i en stilling med skiftende arbejdstidspunkter, skal der allerede fra ansættelsens start aftales et arbejdsskema, der lever op til EU’s definitioner.
At tro, at man kan indføre én model for arbejdstilrettelæggelse og så indføre den i hele EU, det er simpelthen en kæmpe fejl. Herhjemme i Danmark er det jo eksempelvis noget, som overenskomsterne normalt tager højde for.
Derudover introducerer forslaget en EU-definition af, hvornår man er lønmodtager og arbejdsgiver. Det er noget, der eksempelvis har stor betydning for brudfladerne mellem hvornår man betegnes som selvstændig, og hvornår man betegnes som arbejdstager med et helt andet sæt af rettigheder.
Forslaget dækker alle arbejdstagere i hele EU. Der er tale om en pakkeløsning, der ikke tager højde for hverken forskellige brancher eller forskellige arbejdsmarkeder i de forskellige lande.
For at sætte trumf på, så understreger Kommissionen i forslaget, at medlemslandene skal bruge alle nødvendige redskaber for at sikre, at også overenskomsterne lever op til de nye regler.
Det var disse angreb på den danske model, som DA blandt andet var kommet for at advare mig om. Arbejdsgivernes repræsentant fortalte, at de ser forslaget som et alvorligt angreb på arbejdsmarkedets parters ret til at tilrettelægge arbejdet gennem overenskomster, og at de var overraskede over, at Kommissionen var gået så langt.
Og selvom DA og jeg tit kan være uenige om arbejdsmarkedsspørgsmål, så må jeg indrømme, at jeg til fulde forstår deres bekymring her!
Kommissionens nye forslag skal angiveligt beskytte arbejdstagerne.
Men når man nærlæser teksten – og det håber jeg, at mange fagforeninger vil gøre – ser det ud til, at effekten bliver lige omvendt!
(Dette indlæg blev først bragt i Avisen.dk)