fbpx Skip to content

Marokko idømmer menneskerettighedsaktivister livstid

Den 17. februar blev 24 civile menneskrettighedsforkæmpere fra det besatte Vestsahara dømt ved Marokkos militære domstol i Rabat for at “underminere den interne og eksterne statssikkerhed; organisere en ulovlig forening og angribe embedsmænd i funktion”.

8 er blevet idømt livstid, 14 fik fængselstid mellem 20-30 år – og to er blevet idømt 2 års fængsel.

De 24 menneskerettighedsaktivister har været varetægtsfængslet uden rettergang siden november 2010, hvor det marokkanske militær rydede den fredelig protest-lejr Gdeim Izik i Vestsahara, som var en protest mod den marokkanske besættelse. Vestsahara har været besat af det marokkanske styre siden 1975.

“Justitsmord”
Retssagen og dommen er blevet massivt kritiseret af observatørere og internationale menneskerettighedsorganisationer så som Amnesty International:

“Det er imod internationale standarder at føre en retssag mod civile ved en militær domstol. De 24 anklagede bør prøves ved en civil domstol med en garanti om overholdelsen af alle de menneskerettigeheder, der følger med.”

“Alle anklager om mishandling af de anklagegede under varetægtsfængslingen bør undersøges og beviser opnået ved tortur bør afvises af retten”, lyder det fra Amnesty International.

Ifølge Dennis O’brien fra solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt, så er der tale om justitsmord “retssagen er politisk motiveret. De 24 aktivister fra Vestsahara er blevet dømt alene fordi de deltog i Gdeim Izik. Flere af de dømte har offentligt advokeret for et selvstændigt Vestsahara”.

Protest mod EU-fiskeri
Ifølge Western Sahara Ressource Wach var aktivisterne i protest-lejren, Gdeim Izik, også modstandere af EU’s fiskeriaftaler med Marokko, fordi aftalerne tillod EU-flåden, at rovfiske ved Vestsaharas kyst.

EU og Marokko er i øjeblikket i gang med at forhandle en ny fiskeriaftale på plads.

Søren Søndergaard, som har besøgt det besatte Vestsahara, og som i 2011 var med til at stemme den tidligere fiskeriaftale ned i EU-parlamentet, siger:

“De fortsatte fiskeriforhandlinger mellem EU og Marokko er en hån mod de aktivister, som nu er blevet idømt straffe på helt op til livstid for at protestere imod EUs og Marokkos udplyndring af Vestsahara”.

“Når fiskeriaftalen sendes til afstemning i EU-parlamentet vil jeg arbejde for, at EU-parlamentet endnu en gang blokerer for, at Marokko skal have lov til at tjene penge på at sælge det besatte Vestsaharas fisk til EU”.

Back To Top