EU’s PNR-register forhandlet på plads

Det såkaldte PNR-register, eller Passenger Name Record-register, har været længe undervejs. Det første forsøg på at indføre et PNR-register blev stemt ned på udvalgsniveau i 2013.

Nu er et nyt, og stort set uændret, forslag til et PNR-register igen i spil. Forslaget gør det obligatorisk for flyselskaber at videregive informationer om flypassagerer, som rejser ind i EU til landenes myndigheder. Disse data omfatter navn, sædevalg, valg af flymåltid mm.

Derudover beskriver forslaget, hvornår disse data må anvendes af landenes myndigheder.

Selvom PNR-registeret omtales som et redskab til at forhindre terror, kan informationerne også anvendes, hvis der er tale om “alvorlige forbrydelser”. Det vil sige handlinger, som har en strafferamme på op til minimum tre år.

Denne definition medfører, at PNR-data kan bruges i en meget bred vifte af sager, og altså ikke kan siges alene at være et anti-terrorredskab.

Målrettet eller masseovervågning?

Under behandlingen af forslaget i EU-parlamentet arbejde GUE/NGL-gruppen for at indskrænke indsamlingen af data fra at omfatte alle personer til kun at omfatte personer, som på en eller anden vis var under mistanke.

Dette lykkedes ikke, og der fremgår således ikke af forslaget nogen referencer til en målrettet indsamling af data.

EU-domstolen erklærede sidste år EU’s direktiv om lagring af data for ugyldig, da en ikke-målrettet indsamling af personlige oplysninger er i strid med EU’s chartre om fundamentale rettigheder.

“Set i lyset af EU-domstolens tidligere afgørelse, bliver det interessant at se, om en systematisk overvågning af alle flypassagerer slipper igennem en eventuel lignende prøvning ved EU-domstolen,” siger Rina Ronja Kari.

Flyvninger mellem EU-lande

Et andet stridspunkt i forhandlingerne har været, hvorvidt det skulle være muligt at indsamle data om passagerer på flyvinger mellem EU-lande.

I hverken EU-parlamentets rapport eller det oprindelig lovforslag fra EU-kommissionen, forelægger der en mulighed for at registrere passagerer internt i EU.

Under forhandlingerne mellem Ministerrådet, EU-kommissionen og EU-parlamentet, såkaldte trialogforhandlinger, er en sådan ide imidlertid opstået.

“Det her PNR-register er en utrolig dårlig ide. Ikke nok med at det krænker borgernes ret til privatliv, og så der er heller ikke noget, der peger på, at det skulle være et tilnærmelsesvis effektivt redskab mod terror,” siger Rina Ronja Kari.

Danmark deltager på grund af retsforbeholdet ikke i EU’s PNR-register.