Ny video: Grund til bekymring over EU’s militære ambitioner

Folkebevægelsen mod EU har produceret en ny oplysningsvideo om EU-militæret med det tidligere EU-parlamentariker Sven Skovmand. Det er et felt hvor udviklingen går virkelig hurtigt, og hvor visionerne om en ”ægte EU-hær” hos Tyskland og Frankrig kan få vidtrækkende negative konsekvenser for verden.

Af Franz Krejbjerg

EU’s magt har siden årtusindskiftet bredt sig til flere og flere politiske områder, og EU har samtidig udvidet sig, til nu at omfatte store dele af Østeuropa og Balkan landene. Samlet set er unionen en af verdens største økonomier, og har et af verdens største militærbudgetter.

De enkelte medlemslande har underlagt sig Bruxelles i mange internationale spørgsmål. Det gælder handelsaftaler, energipolitik og valutapolitik. Så der er i praksis, dannet og cementeret en ”EU-blok” som magtfaktor i verden.

Ambitionen for EU er nu, at øge sin rolle som stormagt på den globale scene, så den passer til den økonomiske størrelse og militære styrke, som medlemslandene kan mønstre tilsammen.

En ægte hær

Derfor ønsker EU også kontrol med udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål, herunder militær og våben.

EU har det seneste år taget en række afgørende beslutninger i denne retning. Bl.a. har EU dannet en permanent struktur, kaldet PESCO, som er en ramme om den militære udbygning.

Både Frankrig og Tyskland har i efteråret 2018 formuleret: at den langsigtede målsætning for det forpligtende samarbejde er skabelsen af en ”ægte EU-hær”.

Senest understreget af den tyske Kansler Angela Merkel i EU-parlamentet i november.

Merkel kommer i sin tale ind på, hele den omfattende stribe af tiltag der er planer om følgende temaer:

• En overnational udenrigspolitik
• Et EU-sikkerhedsråd der kan træffe hurtige beslutninger
• En EU-udryknings styrke
• En vision om en ægte EU-hær, med fællesudrustning og uddannelse.
• Flere penge til udvikling af våben
• Og EU skal bestemme over våbeneksport

EU forsvarsfond

I det kommende 7-årige budget, ligger et forslag om at øge EU’s forsvars fond fra 0,5 mia. til hele 13 mia. euro.

Det er penge, som EU bl.a. vil bruge, i de nye våbenkapløb om at udvikle autonome våbensystemer.

En militarisering af kunstig intelligens, er en udvikling forskere overalt på jorden advarer imod, fordi det tager krigsførelse i en retning hvor liv eller død overlades til et computerprogram.

FNs verdensmål

”EUs globale strategi”, står på flere måder i kontrast til FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, der blev vedtaget i 2015.

Og det er værd at bemærke, at FN ikke har skrevet et ord om militær oprustning i de 17. verdensmål.

EUs globale strategi, giver det indtryk, at at EU ser omverdenen som en trussel. Men EU sidder selv med et stort ansvar for de globale problemer. Og det er svært at løse klimaproblemer med krudt og kugler. Man kan ikke bombe sig til mere rent vand. (tværtimod!)

Sven Skovmand advarede mod EU allerede i 1972

Blandt dem der allerede fra EU’s begyndelse, var med til at advare imod de udenrigspolitiske ambitioner, var Sven Skovmand, der er tidligere medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og tidligere medlem af Folketinget for Det Radikale Venstre.

I videoen udtaler Sven Skovmand:

”En af de ting ved EU som jeg ikke kan lide, er at man hele tiden forsøger at optræde som en konkurrent til FN, og til OSCE og Europarådet. Og træffer alle beslutninger ud fra nogle økonomiske overvejelser, i stedet for at opretholde de internationale retsprincipper og støtte op om FNs beslutninger.

”Der ligger ikke nogen egentlig trussel mod EU, som kan bruges som begrundelse for at EU skal have et militær, der er ingen trussel i Europa. Og det der kan ske, er at EU ønsker at blande sig i forholdene i andre dele af verden. Og det kan jeg ikke se nogen god grund til at gå med i.

”Dengang i 72 var der ingen på tilhængersiden, der ville indrømme at EF var andet end et handelssamarbejde. Men det var i virkeligheden et stort vælgerbedrag. Og det kan man jo tydeligt se af udviklingen i dag.”

For en selvstændig udenrigs og sikkerhedspolitik

Danmark deltager ikke i EU-militæret, det blev skrevet ind som en af de danske undtagelser, efter det danske Nej til Unionen i 1992.

Men regeringen har i november 2018 luftet muligheden for, at Danmark afholder en ny folkeafstemning.

Regeringen har også søgt om observatørstatus i EU’s Forsvarsagentur. Det er der grund til at være meget kritisk overfor, og det er i modstrid med intentionen i det danske forsvars forbehold.

Det er en grundlæggende tanke i en demokratisk stat at bevare retten til at tale på egne vegne, og have folkevalgte der kan stilles til ansvar for deres handlinger.

Derfor skal udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke overføres til EU, men forblive i det danske Folketing.

Kun ude af EU kan Danmark fastholde sin selvstændige stemme i verden, og i FN, OSCE, Europarådet.

 

Læs mere om EU’s militære planer på Folkebevægelsen mod EU’s tema-hjemmeside.