Ny kritisk hjemmeside om EU-formandskabet
Det ligner til forveksling den officielle hjemmeside for det danske EU-formandskab med logo, skrifttyper og opsætning. Og pressemeddelelsen som i dag offentliggjorde den nye side kan også snyde én:
Derfor lancerer regeringen i dag en opsigtsvækkende ny kampagneside for det danske EU-formandskab under overskriften EUmodstand 2012 – Danish Resistance to the Council of the European Union.
Danmark har det næste halve år mulighed for at sætte fingeraftryk på EU’s dagsorden, ligesom formandskabet er en oplagt lejlighed til at sætte fokus på EU-samarbejdet i Danmark, siger europaminister Nikolai Wammen (S).
Kampagnesiden er et forum for de mange danskere, der er skeptiske over EU’s stigende indflydelse på deres hverdag.
Regeringen er blevet opmærksom på behovet for øget debat efter at mere end 15.000 danskere inden for få uger har skrevet under på et krav om en folkeafstemning om EU’s finanspagt.”
Men bag hjemmesiden gemmer sig KP (Kommunistisk Parti):
– EUmodstand2012.dk er et spoofsite om det danske EU-formandskab, som Kommunistisk Parti har lavet for at sætte fokus på EU’s angreb på demokratiet og velfærden. Mens den officielle side eu2012.dk fortæller, hvad der sker på politikernes bonede gulve, giver vi stemme til modstanden mod unionen, forklarer Karina Rohr Sørensen fra KP.
Se den nye hjemmeside – klik her!