Ny kommissionsforkvinde udnævnes: Von der Leyen løb med posten

I går aftes, tirsdag den 16. juli 2019, godkendte EU-parlamentet tyske Ursula von der Leyen som den nye formand for EU-kommissionen. Det kan man læse i netmediet EURACTIV. Klik HER og læs mere.

Den tidligere tyske forsvarsminister, som tilhører den store konservative EPP gruppe, blev godkendt med et meget snævert flertal: Ud af 751 medlemmer stemte 374 for, 327 imod og 22 afstod.

Det snævre flertal hænger sikkert samen med, at Von der Leyen mens hun var minister har været midtpunkt for flere skandaler. Hun er nu valgt som kommissionsformand på trods af, at der er en undersøgelse i gang mod hende, da hun er anklaget for korruption.

Godkendelsen skete ved en hemmelig afstemning.

I december 2016 stemte man om, hvorvidt den hemmelige afstemning skulle erstattes af en åben afstemning. Det skriver NGO’en Votewatch. Klik HER og læs mere.

Forslaget blev stemt ned med et lille flertal. Blandt dem der stemte imod den åbne afstemning, var størstedelen af den socialdemokratiske gruppe, den grønne gruppe og Von der Leyens egen konservative EPP- gruppe.

Desuden stemte næsten alle tyske EU-parlamentsmedlemmer imod åben afstemning.

Kommissionsforkvinden med skeletter i skabet

Korruptionssagerne spøger stadig omkring den tyske eks-forsvarsminister, Ursula von der Leyen.

Et udvalg i det tyske parlament skal nu undersøge, hvordan lukrative kontrakter fra von der Leyens ministerium blev tildelt uden om de formelle ansættelsesprocedurer og igennem et netværk af uformelle personlige forbindelser.

“Selvom fru von der Leyen går hen og bliver EU-Kommissionens nye formand, vil dette ikke ændre på, at undersøgelsesudvalget stadig vil arbejde for at komme til bunds i sagen“, siger Tobias Lindner, medlem af det tyske grønne oppositionsparti.

I november sidste år fortalte Von der Leyen det tyske parlament, at der var “fejl” i, hvordan eksterne konsulenter blev ansat og sagde, “dette aldrig burde være sket”, mens hun samtidig forsvarede brugen af eksterne konsulenter og sagde, at de havde været forpligtede til at foretage en større revision af ministeriet.

Von der Leyen pegede på, at problemerne skyldtes en blanding af uagtsomhed, sløseri og at nogle ansatte havde for meget at se til. Andre peger dog på, at flere konsulenter havde privilegerede forbindelser til embedsmænd, og fik hjælp til at omgå regler og vinde kontrakter til millioner af Euro.

Interviews med medlemmer af undersøgelsesudvalget, vidnesbyrd og dokumenter peger på, at eksterne konsulenter har fået meget mere indflydelse på det tyske Forsvarsministeries interne arbejde. Det er sket i løbet af de fem og et halvt år, som von der Leyen har været forsvarsminister.

“Fra begyndelsen var det fru von der Leyens ønske og politiske hensigt, at eksterne konsulenter skulle have indflydelse,” siger Matthias Höhn, medlem af tyske Die Linke.

Når von der Leyen står over for udvalget, vil hun sandsynligvis også blive udspurgt om en intern undersøgelse fra hendes ministerium i forbindelse med sagen, hvor “centrale spørgsmål endnu ikke er blevet stillet, og mistanker endnu ikke er blevet fulgt op på”, udtaler Dennis Rohde, et medlem af det tyske parlament for De Centrale Socialdemokrater (SPD).

“Hvis du spørger mig, er dette et groft forsøg på at dække over skandalen,” tilføjer Rohde.

Kritik af ministeriet over skandalen er kommet fra flere oppositionspartier og SPD. Medlemmer af von der Leyens konservative lejr har støttet hende og ministeriet, men mistilliden fra nogle medlemmer har ikke været til at skjule. Klik HER og læs mere.

Skandalen aka “Berateraffäre”

Første gang offentligheden hørte om skandalen, var i efteråret 2018, da de interne rapporter fra Tysklands Forbundsrevisionen blev lækket til medierne. Overvågning af pengestrømme i den tyske regering viste snesevis af uregelmæssigheder i ansættelsen af eksterne konsulenter fra von der Leyens Forsvarsministerium.

I 2015 anslog revisorer, at ministeriet havde brugt op til 100 mio. Euro på eksterne konsulenter, men kun officielt havde deklareret 2,2 mio. Euro til formålet. Et år senere havde ministeriet brugt op til 150 mio. Euro på rådgivere, mens de kun havde deklareret 2,9 mio. Euro.

Revisionens hovedkritik var ikke, at ministeriet betalte for ekstern ekspertise, hvilket sikkerhedseksperter siger, er nødvendigt, især når det gælder anvendelse af ny digital teknologi. Det handlede snarere om, hvordan disse kontrakter blev tildelt.

Efter en analyse af 56 ud af 375 kontrakter, der blev tildelt konsulenter i årene 2015 og 2016, konstaterede Forbundsrevisionen, at Forsvarsministeriet, i langt de fleste tilfælde, ikke havde tilstrækkelig begrundelse for at beslutte, at der var behov for ekstern rådgivning. I mere end en tredjedel af sagerne fulgte procedurerne ikke de normale regler for tildeling af kontrakter.

Efter at nyheden om skandalen kom frem i lyset, lovede von der Leyens ministerium straks at udmønte foranstaltninger for at forhindre yderligere fejl. Men efter at højtstående embedsmænd har nægtet at udtale sig, besluttede oppositionsparlamentarikere i december at gennemtvinge oprettelsen af ​​det undersøgelsesudvalg, der skal give mulighed for at afkræve vidner. Klik HER og læs mere.

Ministeriet

Da von der Leyen overtog posten som forsvarsminister tilbage i december 2013, var tyskernes væbnede styrker en rodebutik. Militærudstyr blev talt i hånden, og mange optegnelser eksisterede kun på papir, som von der Leyen fortalte det tyske parlament i november sidste år.

“Vi er midt i digitaliseringen af en stor organisation på kvart millioner mennesker,” sagde hun og understregede, at “for at løse en sådan opgave, har vi brug for uafhængige syn på tingene” og at alle tyske ministerier gør brug af eksterne konsulenter.

Ivrig efter at reformere hele apparatet, afskedigede von der Layen den embedsmand, der stod for at overvåge indkøb og meddelte samtidig, at eksterne rådgivere nu ville være involverede i tilsynet med vigtige projekter.

Von der Leyen hyrede også et konsortium af konsulenter, herunder konsulentfirmaet KPMG, til at analysere vigtige indkøbsprojekter. Deres rapport skildrer en dysfunktionel organisation, hvor nogle embedsmænd helt har mistet overblikket, og fremhæver samtidig indkøbskontrakter, der er stærkt favoriserer den tyske våbenindustriers interesser. Klik HER og læs mere.

Nøgleaktørerne

I sommeren 2014 meddelte von der Leyen, at Katrin Suder, der har en lang karriere som forretningskonsulent hos McKinsey, ville overtage den magtfulde position som forsvarsministerens statssekretær og dermed overvåge milliarder af Euro i indkøbsudgifter.

I de efterfølgende år blev der indgået kontrakter til flere konsulentfirmaer. Intet selskab har imidlertid været under så meget granskning som konsulenthuset Accenture.

Meget opmærksomhed har været rettet mod Timo Noetzel, administrerende direktør hos Accenture og en ven af ​​Suder. De to har været kollegaer i McKinsey – hvilket de altid havde været åbne om, har Noetzel selv udtalt.

Men Suder var ikke Noetzels eneste personlige kontakt i ministeriet. Noetzel har bl.a. beskrevet Erhard Bühler som sin mentor. Bühler var chef for ministeriets planlægningsafdeling og bidrog til at få Accenture involveret i et af ministeriets indkøbsprojekter. Bühler, som nu er øverstbefalende for NATO’s Allied Joint Force Command i Brunssum, er også gudfar til Noetzels børn.

Bühler har sagt, at hans personlige forbindelse til Noetzel ikke spillede nogen rolle i hans faglige beslutninger. Men nogle medlemmer af undersøgelsesudvalget siger, at de er overbeviste om, at sådanne og lignende netværk hjalp Accenture og andre konsulentfirmaer til at indgå kontrakter.

Med henvisning til et projekt kaldet Product Lifecycle Management (PLM), som var omfattet af en IT-paraplykontrakt, har Rohde fra SPD blandt andet sagt, at Bühler og to andre afdelingsledere i ministeriet “ønskede at Accenture skulle få jobbet, og derfor forhindrede de konkurrenterne og overtrådte dermed loven.”

Bühler og andre tjenestemænd afviste sådanne beskyldninger i deres vidnesbyrd til medlemmer af det tyske parlament. Når det kommer til PLM-projektet, har Accenture, ifølge Bühler selv, været ministeriets førstevalg på baggrund af virksomhedens erfaring inden for området.

Accenture har afvist at stille op til interview om sagen.

Ifølge Spiegel Magazine steg Accentures indtjening fra arbejde med tyske væbnede styrker fra 459.000 Euro i 2014 til omkring 20 millioner Euro i 2018, altså inden for fire år efter at von der Leyen overtog posten som forsvarsminister. Klik HER og læs mere.

En mangelfuld undersøgelse

Von der Leyens ministerium har været uhjælpsomme i forhold til at kaste lys over sagen, siger flere medlemmer af undersøgelsesudvalget.

En intern undersøgelse, der startede efter revisorernes rapporter blev lækket og som blev overvåget af ministerens juridiske chef Andreas Conradi, var ifølge to SPD-medlemmer “overfladisk, fuld af huller, modstridende og ikke tilstrækkelig til at løse problemer i denne skala”.

“Vi bliver nødt til at se på spørgsmålet om, hvorfor den interne undersøgelse af ministeriet var så sjusket, og hvis det var forsætligt, hvilket jeg formoder at det var, så måtte formålet være at udarbejde en undersøgelsesrapport, der på en eller anden måde ville berolige parlamentet, men samtidig ikke afsløre noget,” siger Lindner fra det tyske grønne parti.

Hans parti har sluttet sig sammen med andre oppositionspartier og Socialdemokraterne. Sammen har de opfordret til at fjerne Conradi fra stillingen som ministerens advokat, der giver ham mulighed for at deltage i alle undersøgelsesudvalgets møder.

Henning Otte, talsmand for von der Leyens konservative blok i undersøgelsesudvalget, har nægtet at lade sig interviewe i forbindelse med sagen. Han har tidligere givet udtryk for at holdningen til undersøgelsen blandt medlemmer fra andre partier er en ganske anden og har desuden rost det ”grundige og omfattende samarbejde med parlamentet”. Klik HER og læs mere.

Von der Leyens rolle

Udvalgets næste opgave vil være at finde ud af, hvor meget von der Leyen egentligt vidste om de mulige forsømmelser, der har været af ansættelsesprocedurerne blandt de embedsmænd, der arbejder under hende. Udvalget vil fortsætte med at undersøge sagen og stille spørgsmål til de vigtigste vidner indtil årets udgang, herunder von der Leyen og Suder.

På nuværende tidspunkt er det uvist, om von der Leyen var involveret i opsætningen af ​​de tekniske detaljer i konsulentkontrakterne, eller hvor meget hun vidste om de sager, der nu bliver undersøgt.

“Faktum er, at hverken den interne undersøgelse eller Forsvarsministeriets reaktion hidtil har afspejlet noget stort engagement i at komme til bunds i sagen,” siger SPD’s Rohde. “Derfor vil vi indkalde von der Leyen, selvom hun bliver EU-Kommissionens formand.”

Höhn fra Die Linke tilføjer, at det er “groteskt, at der hidtil ikke har været disciplinære handlinger – hverken på ledelsesniveau eller helt generelt. Det er udtryk for manglende lederskab, helt til toppen, fordi det sender et signal om, at det slet ikke betyder noget, hvorvidt man følger reglerne eller ej.” Klik HER og læs mere.

 

Kilder: POLITICO, EURACTIV og Votewatch

Skrevet af Mads Lieberkind og Ditte Marie Gyldenberg