Ny finansunion på vej

Sløret løftes stadig mere for, hvad den tyske avis Die Welt sidste weekenden kaldte et nyt hemmeligt Europa. På opfordring fra EUs regeringsledere arbejder EU-præsident Herman van Rompuy, kommissionsformand José Manuel Barroso, eurogruppe-formand Jean-Claude Juncker og formanden for EUs centralbank (ECB) Mario Draghi på en plan for en styrkelse af EUs håndtering af den fortsatte økonomiske krise i eurolandene.
Planen er en ny finansunion, hvor deltagerlandenes ikke længere må låne penge uden at EU har godkendt det, så finanslove kun må bruge lige akkurat, hvad der er af indtægter. En finansunion med en “europæisk finansminister”. En finansunion med fælles euro-obligationer. Og en finansunion med sit eget parlamentariske forum med repræsentanter for deltagerlandenes parlamenter.
– Prisen for at redde euroen ser vi nu i en finansunion, hvor alle lande vil komme under tysk overkommando, siger Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
– Vi skal holde os helt fri af det projekt, som vil fjerne enhver form for økonomisk selvbestemmelse.

Folkeafstemning?
“Man kan forestille sig, at EU vil argumentere for, at det vil være naturligt for Danmark at gå med, fordi vi også er med i finanspagten. Og så vil det få store konsekvenser for Danmark, fordi det formentlig vil kræve, at fem sjettedele af Folketinget stemmer for, hvis der er tale om suverænitetsafgivelse”, siger Lar Hovbakke Sørensen, ekstern lekor i europæisk historie ved Københavns Universitet i Berlingske i dag.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) vil ikke tage stilling til, om dansk deltagelse kræver folkeafstemning: “Det kommer helt an på, hvad det konkrete indhold bliver. Ting, der virker stabiliserende på euroen og på euro-landene, er generelt godt for Europa som helhed, herunder Danmark. Men hvad det konkret vil betyde for os, er helt umuligt at sige nu. Man må vurdere en folkeafstemning, når vi ved, hvad der er at stemme om”, siger hun i Jyllands-Posten.