Ny euroregering på vej

Topmødet er først og fremmest kommet i stand for at løse den akutte krise i eurozonen. Ifølge Information er en egentlig euroregering på tale – “med egen præsident, topmøder, sekretariat, fælles vækst-, beskæftigelses- og finansmål og med overvågning af medlemslandenes finanslove for udsving i forhold til de fælles mål”.
Desuden er det på tale at nedskrive Grækenlands gæld betydeligt, udvide EU’s redningsfond, EFSF, og rekapitalisere de svage banker i eurozonen.

Danmark står på sidelinjen i beslutningsprocessen – også selvom, at Danmark vil være bundet fuldt og helt til en sådan konstruktion i kraft af vores tilslutning til Europluspagten. Det siger Christian Bjørnskov, lektor i økonomi ved Aarhus Universitet i Berlingske mandag. Danmark har så at sige tilsluttet sig et økonomisk samarbejde, som vi ikke har mulighed for at påvirke.

Det er euroforbehold, der gør, at Danmark ikke deltager til topmødet fra start, men først er inviteret fra lørdag. Alligevel har regeringen ingen planer om en euroafstemning.
– Det er min og resten af regeringens opgave, at vi får det bedste ud af det. At Danmark får den indflydelse og viden, vi nu kan få. Det er ingen hemmelighed, at eurolandene mødes og koordinerer. Det gør de allerede som følge af Lissabon-traktaten, siger Magrethe Vestager til Information.

I foråret valgte Folketinget med stemmer fra S og SF at binde sig til Europluspagten.
– Set i bakspejlet burde vi have gjort som Sverige og Storbritannien og undladt at tilslutte os (Europluspagten red.), udtaler Peter Westermann, der sad i SF’s folketingsgruppe i foråret, til Nyt fra EU-fronten.

I Folkebevægelsen forholder Søren Søndergaard sig afventende.
– Lad os nu først se, hvad udfaldet bliver. Men hvis resultatet bliver en euroregering, er vi klart imod. Og hvis folketingsflertallets tilslutning til Europluspagten viser sig at underminere vores euroforbehold, er det en alvorlig sag for demokratiet, siger Søren Søndergaard.

På søndag ved vi, hvad det endelige resultat af topmødet bliver.