Ny eurokrise på vej?

I flere måneder har dan­skerne sammen oplevet vold­ somme prisstigninger. Et al­ mindeligt madindkøb i Netto er meget dyrere, end det har været. Det koster mere at tan­ke sin bil. Varmeregningen bliver rigtig dyr til vinter.

Det er et internationalt fæ­nomen. Borgerne i resten af EU mærker det også, det sam­me gør de i eksempelvis USA og Storbritannien.

Det skyldes dels, at COVID-­19 fortsat har en stor effekt på verdensøko­nomien. Det skyldes dels kri­gen i Ukraine og afledte effek­ter af denne. Det skyldes dels, at den grønne omstilling er gået for langsomt. Og så skyl­des det politiske reaktioner.

Særligt eurolandene kom­mer til at have sværere ved at reagere på kriserne end andre.

En ny eurokrise på vej?

I sommers ramte euroen den laveste værdi over for den amerikanske dollar nogensin­de. Flere økonomer taler nu om, at en ny eurokrise kan væ­re på vej.

De forskellige lande i euro­zonen rammes forskelligt af de igangværende kriser. Men de enkelte lande kan ikke selv tilpasse deres pengepolitik til deres egen situation, da euro­en styres centralt.

Det er en meget lignende situation, som vi så under sidste eurokrise i 2009 og 2010. Det er meget uklart, om den europæiske centralbank vil være i stand til at håndtere situationen bedre i denne gang.

Den økonomiske krise har denne gang andre årsager, men det grundlæggende pro­blem med landenes mulighed for at reagere på krisen er det samme. De enkelte lande kan fortsat ikke justere værdien af deres valuta efter, hvordan de­res lands økonomi klarer sig.

EU’s centralbank har et dilemma

I sommers valgte centralbanken at hæve renten for første gang siden 2011. Det gjorde man for at forsøge at dæmme op for de voldsomme prisstignin­ger. Teorien er, at hvis renten stiger, så har og bruger folk færre penge, hvilket burde stoppe priserne fra at stige lige så hurtigt, som de har gjort hidtil.

Højere renter kan dog vise sig at være problematiske for lande med høj gæld som Itali­en og Grækenland. Endnu en­ gang står EU’s centralbank i en svær situation, og euroen viser sin skrøbelighed.

Danmarks forbehold er guld værd

I Danmark kan vi endnu en­gang være taknemlige for vo­ res euroforbehold. Euroforbe­holdet sikrer, at den danske krone kan overleve, hvis det går helt galt med euroen, hvil­ket mere og mere taler for, at det kommer til.

I Danmark har vi frivilligt valgt at binde kronen til euro­en. Vores folkevalgte politike­re har dog ret til at vælge at gøre kronen ”flydende”, hvis vi skulle få brug for det. Vi har så at sige en nødbremse. Det er blandt andet det, euroforbe­holdet sikrer.

Derudover er Danmark ikke tvunget til at indføre de sam­me finanspolitiske regler, som eurolandene skal. Også her har danske politikere valgt, at Danmark skal lægge sig me­ get tæt op ad EU’s regler for eksempelvis offentligt forbrug.

Et årti af fejlslagne refor­mer og nedskæringer samt COVID-19-­krisen har dog vist, at EU’s finanspolitik ikke har ført til sundere økonomier. Derfor er det meget vigtigt, at vores folkevalgte har ret til at tænke selv.

Efter et mistet forsvarsfor­behold er det nærliggende at tænke, at de øvrige danske forbehold kan være truede. Det er meget vigtigt, at EU­-modstandere råber højt om, hvor nødvendige og for­nuftige, vores forbehold er.

Og euroforbeholdets værdi bliver i disse dage stadig mere tydelig.