EU-kommissionen har lige indgået en ny handels- og investeringsaftale med sydamerikanske Mercosur, som består af landene Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Aftalen vil afskaffe tolden mellem EU og Mercosurlandene, så det bliver et stort frihandelsområde. Det har taget 25 år at forhandle aftalen på plads.
Der har været udbredt modstand mod den både i Europa og i Sydamerika. Det skyldes bl.a. frygt for, at den vil være med til at afbrænde flere skove i Amazona, og vil kunne medføre konkurs for europæiske landmænd.
I folkemunde kaldes aftalen “bøffer for biler-aftalen”. Det skyldes, at den lægger op til, at der eksporteres biler fra EU til Sydamerika. Til gengæld skal vi importere oksekød, kyllinger og soja.
Hvad vil frihandlen betyde for EU?
Hvis aftalen træder i kraft, så beskrives den som den største handelsaftale, som EU har indgået. Den vil omfatte 780 mio. indbyggere i Sydamerika og Europa med 20 pct. af hele den globale BNP. Aftalen vil give en årlig samhandel på over 2.200 mio. kr.
Planen er, at med aftalen vil toldmurerne blive nedbrudt mellem EU og Mercosur-landene. Toldsatserne vil langsomt blive fjernet. Og det vil umiddel-bart give EU mindre told på 30 mio. kr. årligt. Men efter en længere overgangsperiode vil dette beløb vokse voldsomt.
Storindustrien i EU får store fordele af aftalen, når toldsatserne forsvinder. De er bl.a. i øjeblikket på 35 pct. for biler, på 33 pct. for beklædning og fodtøj og 14 pct.for lægemidler. Det kan ikke undre, at Dansk Industri jubler efterfulgt af Dansk Metal. EU mener også, at levnedsmiddelindustrien vil tjene på aftalen. Der bliver åbnet for øget eksport af sodavand, chokolade, vin og spiritus. Nok så interessant så åbner aftalen for eksport fra europæiske virksom-heder, der sælger offentlige tjenesteydelser. Det er fx transport og telekommunikation
Hvad får Sydamerika igen?
Aftalen beskrives som en win-win aftale. De sydamerikanske lande får mulighed for at eksportere mere kød til EU. I første omgang er det 150.000 tons oksekød og 180.000 tons kyllinger, som der ikke skal betales told af. Desuden bliver det nemmere at sælge sukkerprodukter på det europæiske marked. Aftalen vil også medføre, at der eksporteres meget mere genmodificeret soja til foder i de europæiske landbrug.
Det kinesiske kort
Der har i offentligheden været meget lidt omtale af én af EU’s intentioner med aftalen – nemlig unionens konkurrencekamp med Kina. Mercosur-landene ligger inde med store ressourcer af kritiske råstoffer, som ellers importeres fra Kina. Det er fx grafit og nikkel i Brasilien og litium i Argentina. Litium bruges bl.a. til batterier i elbiler.
Tænketank Europa vurderer, at aftalen vil “placere EU stærkt i konkurrencen med Kina på Mercosur-markedet og ikke mindst i udnyttelsen og importen af de afgørende strategiske produkter. Og samtidig vil EU stå geopolitisk stærkere i konkurrencen med Kina, hvis vi forstår at udvikle de bedre handelsrelationer til også at opnå et styrket politisk samarbejde med Mercosur-landene”. Eller sagt på en anden måde, så vil EU bruge aftalen til at kaste grus i samarbejdet mellem Kina og Sydamerika. Den brasilianske miljøaktivist Lucia Ortiz kommenterer, hvordan aftalen omhandler råstoffer. Hun siger, at aftalen “fastholder den koloniale asymmetri. Ved at degradere de sydamerikanske økonomier til råvareleverandører koncentrerer aftalen endnu mere politisk og økonomisk magt hos nogle store virksomheder i mine- og landbrugssektoren”.
Hvem gavner aftalen?
Når vi ser mainstream-pressens og regeringens omtale af aftalen, så findes ikke bedre velsignelse for den danske befolkning og vores fælles klode. Men når man dukker ned under overfladen, så er der andre vurderinger fra progressive og miljøorganisationer. Ligesom de europæiske landbrugs-organisationer er kritiske over for aftalen.
Fra dansk side har vi set modstand fra Enhedslistens medlem af EU- parlamentet Per Clausen. Han har i forbindelse med vedtagelsen af aftalen udtalt, at “handelsaftalen … er god for meget store virksomheder i EU og for godsejere i Sydamerika. Taberne bliver småbønder, natur, miljø og klima samt lønarbejdere i både EU og Sydamerika”.
International koordinator i miljøorganisationer NOAH siger, at “nogle sandsynlige konsekvenser af aftalen vil være flere og kraftige skovbrande i Amazonas, tiltagende udledning af drivhusgasser, ødelæggelse af lokal madproduktion i Mercosur-landene og øget brug af farlige pesticider og andre giftige sprøjtemidler, der truer fødevaresikkerheden i Europa”.
Den svenske EU parlamentariker fra Venstrepartiet Hanna Gedin siger, at hun “er meget bekymret over risici for både miljøet og det globale klima, som Mersour-aftalen udgør. Aftalen vil blandt andet betyde en øget eksport fra Europa til Mercosur af giftige pesticider, der er forbudt i EU. De vil ikke kun forårsage skader i Mercosur-landene, men også i Europa, når vi importerer flere frugter med farlige pesticiderester”.
Der er bred modstand blandt de europæiske og sydamerikanske miljøorganisationer mod Mersour-aftalen. Tidligere har 450 organisationer underskrevet en protest mod aftalen. Fra Danmark er det NOAH, Global Aktion og Verdens Skove, I denne protest peger de bl.a. på at aftalen vil røve levevilkår fra små landbrug.
Det er ikke kun organisationer og enkelte politikere, der er modstandere af aftalen. Store lande som Frankrig og Polen er imod. Frankrig på grund af frygten for import af oksekød og dermed underminering af de små franske familielandbrug, Polen frygter, at importen af kyllinger, (som) vil gå ud over landets egen fjerkræproduktion.
Senest har parlamentet i Holland udtalt sig kritisk om aftalen. Herudover er der stor modstand i Østrig, Irland, Italien og Luxembourg.
Lang godkendelsesprocedure
Godt nok har Kommisionsformand Ursula von der Leyen underskrevet aftalen, men hermed kan den ikke træde i kraft. Der skal nu komme en længere godkendelses-proces i EU’s institutioner og de nationale parlamenter. Aftalen er en såkaldt “blandet aftale”, hvor dele af den falder under de enkelte landes kompetence, medens resten skal godkendes af kommissionen, parlamentet og rådet, som består af de enkelte landes ledere.
Som omtalt, er flere lande kritisk overfor aftalen, bl.a. er Frankrig og Polen imod den. Den europæiske landbrugsorganisation er imod. Der er mange medlemmer i EU-parlamentet, som ikke vil stemme for den. Og ikke mindst så vil miljøorganisationerne kæmpe imod den.
Der er frygt for, at EU toppen vil luske aftalen igennem. Det ser ud til, at kommissionen vil opdele aftalen i to, så de rent handelsrelaterede emner ikke skal godkendes af de enkelte lande, men træde i kraft efter at Rådet og Parlamentet har godkendt den. Og kun nogle små elementer overlades til de nationale parlamenter.
Enhedslistens Per Clausen deler denne bekymring. Han siger, at “kernen i det her er meget enkelt: Hvis EU-Kommisionen er bange for, at parlamentariske undersøgelser af aftaleudkastet (i de enkelte medlemslande) vil føre til, at det afvises, så bør den logiske løsning ikke være at undgå undersøgelsen – men derimod at skrotte aftalen. Sådan fungerer demokratiet – EU-Kommissionen burde forsøge at styrke det, i stedet for som her, at forsøge at underminere det”
