Norge: 78,3 pct. nej til EU
Kun 14,3 pct. af befolkningen i Norge vil meldes ind i EU. 78,3 pct. svarer nej tak. Det fremgår af den seneste meningsmåling fra Norstat, som norsk national-tv NRK offentliggjorde dagen før Folkebevægelsens norske søsterorganisation Nei til EU indledte sit landsmøde i den forgangne weekend i Molde.
52 pct. foretrækker handelsaftale frem for EØS
Samtidigt offentliggjorde Nei til EU resultatet af en anden måling foretaget af Sentio, som viser flertal for at bytte Norges EØS-aftale ud med en handelsaftale. Hvis vælges spørges rent om ja eller nej til Norges EØS-aftale med EU, så siger 44 pct. ja og 38 pct. nej. For et år siden sagde 56 pct. ja.
Og spørges vælgerne i dag om de ønsker EØS eller en handelsaftale med EU, så ønsker 52 pct. en handelsaftale, mens kun 19 pct. holder fast i EØS-aftalen.
Heming valgt som leder for ottende gang
“Det har været et fantastisk landsmøde med en fantastisk indgang. De sidste dages meningsmålinger har givet os nye muligheder og et nyt udgansgpunkt for det videre arbejde”, udtalte Heming Ollausen til dagbladet Nationen fra landsmødet i Molde.
Heming blev for ottende gang valgt til posten som leder af Nei til EU på landsmødet, der også genvalgte Hildegunn Gjengedal som den ene af organisationens to næstledere og nyvalgte Britt Tønne Haugan som den anden.