Nej’et til euro var et ja til demokrati – men der er malurt i bægeret

Foto: Gert Laursen

Nej’et til euro var et ja til demokrati – men der er malurt i bægeret
At fejre nej’et til euroen er at fejre demokratiet. Fordi det var et ja til kronen og en selvstændig økonomisk politik. Og fordi folkeafstemninger giver rum for samtale og direkte afgørelse om, hvem der skal bestemme. Men forløbet om euroen er også et eksempel på tvang og udelukkelse af borgere fra at stemme…

af Ditte Staun, direktør, aktiv i euro-nejkampagnen og medlem af landsledelsen, Folkebevægelsen mod EU

Kroner og pund i stedet for euro

I denne uge fejrer vi, at det er 20 år siden, det blev et nej til at erstatte den danske krone med euro. Euroen skulle ellers have været valuta for hele Den Europæiske Union, men befolkningerne var ikke begejstrede. Faktisk var der ikke flertal i noget medlemsland. Storbritannien valgte det britiske pund, og i Danmark og Sverige blev der afholdt folkeafstemninger.

Tre afstemninger om euro – men kronen består

Herhjemme var det på sin vis tredje gang, vi blev spurgt om vores holdning til euroen. Første gang var i 1992, hvor nej’et til Maastrichttraktaten også var et nej til fælles EU-valuta. Ved (om-)afstemningen i 1993 var euroen én af de fire undtagelser, som var blevet forhandlet på plads i aftalen fra Edinburgh. Men den gik heller ikke tredje gang. Kronen består…

Hånd i hanke – eller håndtaske?

Ja-siden var ellers foran fra start og linede ”etablissementet” op med økonomiske argumenter om, hvor galt det ville gå uden euro. Danskerne var dog sundt skeptiske, og euromodstanderne stod sammen om de politiske argumenter: For ville vi deponere pengepolitikken i Den Europæiske Centralbank? Og hvad med finanspolitikken – skulle vi have hånd i hanke med den? Efterhånden, sagde vi, ville en finanspolitisk styring nødvendigvis komme. Det er en forudsætning, og den har da også i den grad gjort sit indtog med ikke mindst Finanspagten, som Thorning-regeringen helt uden at spørge borgerne lod Danmark tiltræde og siden implementere med Budgetloven.

Vise mænd kom med ”små og usikre fordele”

Vi forudså ja, det forudsigelige, men økonomiminister Marianne Jelved (og co.) ”svingede med håndtasken” og truede inden for temaerne renter, huspriser, pensioner, vækst… Men så kom de økonomiske vismænd med en rapport, som slog fast, at fordelene ved at indføre euro ville være ”små og usikre”. Det var afgørende for modet: Et flertal på 53,2 trodsede ”etablissementet” og stemte imod afskaffelse af kronen – og for at beslutninger om økonomiske forhold skulle forblive på egne hænder.

Pyt med folkeafstemninger – også Sverige skal med

Euroen er i dag indført i 19 lande, og ikke ét af de lande har erstattet den nationale valuta med euro på baggrund af en folkeafstemning. Og faktisk er Danmark det eneste EU-land, der har en egentlig undtagelse. ”Disse lande har endnu ikke indført euroen, men det vil de gøre, når de opfylder de nødvendige betingelser”, slår EU – som den naturligste ting i verden – fast på www.europa.eu, hvorefter listen over ”de langmodige” følger: Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien og Sverige. Ja, Sverige! For Sverige har ikke en undtagelse på trods af, at den svenske befolkning har stemt for at bevare sin krone i 2003. Omend det er politisk uholdbart at tvinge lande med, så er det symptomatisk for synet på folkeafstemninger i EU, at der ikke er nogen pardon.

Ingen stemmeret til grønlænderne og færingerne

Der var heller ikke nogen pardon for de danske statsborgere på Grønland og Færøerne. Her blev ingen spurgt, om kronen – hele Rigsfællesskabets valuta – skulle erstattes med euro. Helt ufatteligt blev det ikke nogen stor sag. Heller ikke på trods af, at både Folkebevægelsen mod EU og flere færøske og grønlandske borgere forsøgte at råbe op om det fuldstændig horrible i, at danske statsborgere blev nægtet deres demokratiske ret – deres stemme.

Malurt rimer på EU

Vi skal huske på og glædes over, at euronej’et var en sejr for demokratiet, men vi skal ikke glemme, at der er malurt i det demokratiske bæger. Og det rimer på EU.