Når lobbyisterne tager over

I denne uge offentliggjorde Coorporate Europe Observatory så en undersøgelse af, hvordan det er gået nogle af de medlemmer af EU-parlamentet, som stoppede ved valget. Og ind i mellem er der nogle meget sigende historier.

Formanden for ECON – økonomiudvalget – har de sidste par år i parlamentet blandt andet arbejdet indgående med regulering af finanssektoren. I den forbindelse har hun holdt flere møder med finanslobbyister fra blandt andet London.

Efter at hun stoppede i parlamentet ved valget, så er hun sørme blevet hevet direkte ind i bestyrelsen hos netop et stort finanslobby-bureau. Her skal hun bruge de kompetencer (og kontakter), som hun har opnået via parlamentet.

Nu er der naturligvis intet galt med at bruge sine kompetencer og det er skam meget lærerig at sidde i EU-parlamentet, men når jeg læser om historien løber det mig alligevel koldt ned af ryggen. Fordi:

– som ex-parlamentariker har man udvidet adgang til parlamentet, faktisk på ligefod med nuværende parlamentarikere. Denne status kan naturligvis misbruges i lobby-medfør. Parlamentet har godt nok vedtaget, at man ikke må bruge sit adgangskort til lobbyisme, men der er hverken kontrol eller sanktioner med det.

– som medlem af parlamentet får man adgang til dokumenter, som ellers er lukkede for offentligheden, og man får indgående kendskab til forhandlingerne, smuthuller og lign. i den lovgivning man arbejder med. Det kan naturligvis misbruges i en position som i eksemplet.

– det er besynderligt at tænke på, at hun har arbejdet med regulering af finanssektoren i parlamentet, i så tæt et samarbejde med finanssektoren at de har lyst til at ansætte hende lige bagefter. Der er ikke som sådan noget der tyder på, at hun er blevet tilbudt en deal allerede mens hun sad i parlamentet, men nu er dette her jo også kun et eksempel ud af flere – og det foregår naturligvis i totalt lukkethed.

– man kan naturligvis sige, som Karen Riis-Jørgensen gjorde i går, at det bare handler om at oversætte mellem virksomheder og lovgivere. Problemet er såmænd heller ikke, at der findes lobbyister fra finansverdenen, som formidler deres holdninger, men derimod den ekstreme skævvridning der er. Hvilke borgerrettigheds-organisationer kan f.eks. matche finansverdenens ca 1200 lobbyister?

Som en sidste bemærkning kan man jo tænke over, at EU-parlamentarikere har ret til eftervederlag i mindst et år, hvor anden indtægt ikke bliver modregnet. Det betyder, at man kan modtage sine ca 60.000 kr før skat om måneden fra skatteborgerne, samtidig med at man arbejder benhårdt for at tilgodese en bestemt virksomhed frem for netop skatteyderne. Der er ikke noget galt med at man modtager eftervederlag (der er dog noget galt med størrelsen), men det er da dybt ulogisk, at ny indtægt ikke modregnes i beløbet!

Vi har i øvrigt et tilsvarende problem med EUs andre institutioner, f.eks. Kommissionen, hvor nogle folk svinger frem og tilbage mellem at være industriens lobbyister og ansatte i EU. Det giver anledning til alvorlig bekymring for hvilke interesser de varetager.

Den ulige fordeling, hvor det er de pengestærke interesser der kommer klart bedst igennem, kombineret med ekstrem lukkethed om procedure og hvem der er inde over hvad og endeligt at folk svinger mellem at have den ene position og den anden. Det tegner i mine øjne et noget uskønt billede, hvor befolkningens interesser har det svært – hvilket vi jo desværre også ser på den politik der kommer ud af denne suppedas.