Mød EU’s nye top
Efter adskillige forsøg og flere topmøder blev EU-eliten endelig færdig med at udpege den nye EU-ledelse.
Vi giver her en kort præsentation.
Kommissionsformand: Ursula von der Leyen
Hun er blandt andet kendt for at udtrykke et klart ønske om Europas Forenede Stater, i 2011 sagde hun f.eks. “Mit mål er De Forenede Stater i Europa – efter mønsteret fra de føderale stater Schweiz, Tyskland eller USA” (vores oversættelse) til Spiegel. Klik her og læs mere.
Derudover erklærede hun i efterår, at EU er i fuld gang med at opbygge en EU-hær. Klik her og læs mere.
Og så skal det da lige nævnes, at hun netop nu har en stor skandale kørende i Tyskland, hvor hendes ministerium undersøges for korruption og brud på reglerne om offentligt udbud i deres brug af konsulentbureauer. Klik her og læs mere.
Vi kan altså se frem til en rigtig EU-føderalist, som har store drømme for hvordan fremtidens EU skal bygge sig større og mere magtfuld.
Formand for det Europæiske Råd (også kaldet EU’s præsident): Charles Michel
Belgiens nuværende midlertidige premierminister. Michel har trods sin forholdsvis unge alder (43) mange års erfaring som politiker, og i 2014 blev han valgt som Belgiens hidtil yngste premierminister i en alder af blot 38 år. I december 2018 måtte han nedlægge sin regering, da det lignede, at han ville tabe en mistillidsafstemning i parlamentet. Siden har han fortsat som midlertidig premierminister.
Han overtager posten som formand for det Europæiske Råd efter Donald Tusk. Michel er liberal, og ligeledes er den politik, han fører. Klik her og læs mere.
Med Michels liberale baggrund vil hans politiske linje med stor sandsynlighed ikke afvige fra EU’s allerede neoliberale politik. Der er altså ingen grund til at tro, at Michel ønsker at føre en anden og mere social politik, end den politik EU hidtil har ført. Tværtimod. Klik her og læs mere.
Præsident for den Europæiske Centralbank: Christine Lagarde
Lagarde er mest kendt for i sin rolle som formand for IMF at svinge sparekniven over Grækenland. Hun skulle angiveligt have indrømmet overfor den græske finansminister, at det var en katastrofal økonomisk kurs, men samtidig insisterede hun på, at de skulle fortsætte den samme vej.
Derudover blev hun i 2016 dømt for at forsømme sine forpligtelser som minister, da hun flere år tidligere ikke havde grebet ind i en sag om penge. Hun blev dog ikke dømt til nogen straf. Klik her og læs mere.
EU’s Udenrigschef: Josep Borrell
Spansk politiker med mange års tilknytning til EU-Parlamentet, hvor han bl.a. har været formand for EU-Parlamentet (2004-2007) og formand for Udviklingsudvalget (2007-2009). Klik her og læs mere.
Borrell er 72 år, og udover sin tilknytning til EU-Parlamentet, har han også været finansminister og minister for offentligt arbejde, transport og miljø i Spanien under den socialistiske præsident Felipe Gonzales (1982-1996).
Han er mangeårig medlem af det spanske socialdemokratiske parti PSOE (Partido Socialista Obrero Español), som har tidligere har været leder af, og har i EU-Parlamentet været tilknyttet den socialdemokratiske gruppe S&D (Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater). Klik her og læs mere.
Derudover blev han nødt til at stoppe som formand for Det Europæiske Universitetsinstitut på grund af en interessekonflikt på 300.000 euro om året, som han lige havde glemt at fortælle bestyrelsen om. Klik her og læs mere.
Og sidste år blev han så idømt en bøde på 30.000 euro, da han som siddende minister begik insider-handel. Klik her og læs mere.
Der er altså alt i alt tale om nogle virkelig interessante mennesker, som nu skal stå i spidsen for EU. Du har ikke været med til at vælge dem, og du kan ikke selv vælge dem fra igen.