Mod en solidarisk asylpolitik
Af Rina Ronja Kari
EU-Kommisæren for migration foreslår, at det skal være muligt for flygtninge at søge asyl fra deres hjemlande. Men et sådant tiltag kan ende med at støtte EU’s befæstningsagenda, hvis ikke hele EU’s asylpolitik samtidig omstruktureres.
Græske Dimitris Avramopoulos, som er EU-Kommissær for migration, udtalte i sidste uge, at det i fremtiden bør være muligt for mennesker at søge om asyl i EU fra deres hjemlande.
På nuværende tidspunkt er det nemlig kun muligt for folk at søge om asyl, når de opholder sig på inden for EU’s grænser. Samtidig opfylder disse mennesker oftest ikke visumbetingelserne, hvilket vil sige, at flygtninge er tvunget ud på stadig farligere ruter, for “illegalt” at kunne krydse over grænsen til EU.
Paradokset er fuldstændig uhørt i en union, som egentlig lover asyl til mennesker, som flygter fra forfølgelse og alvorlige farer. Derfor virker det udadtil positivt, når Avramopoulos åbner op for, at det skal være muligt for mennesker at opnå asyl i EU uden at risikere deres liv i forsøget.
Fort Europa
Men det er langt fra nok.
EU anser i øjeblikket flygtninge som en trussel mod den interne sikkerhed. Derfor har størstedelen af EU’s asyl- og immigrationsbudget i en årerække prioriteret grænsekontrol væsentligt over faktiske asylprocesser.
Målet er at holde så mange “illegale indvandrere” ude af Europa som muligt. Og metoderne er hårdhændede. Pigtrådshegn, landminer, patruljer og overvågning er blandt andet med til at sikre EU’s grænser.
Og det er flere gange blevet afsløret, at bådflygtninge der ankommer til EU’s sydøstlige grænse mellem Bulgarien, Grækenland og Tyrkiet, er blevet tvunget tilbage i samme retning, som de kom fra, inden disse nåede fastlandet eller fik muligheden for at blive registreret. Ifølge en rapport fra Amnesty International (2014) er disse ‘push backs’ ikke kun rutine, men sker også ved brug af vold, og sætter tilmed flygtningenes liv i fare.
Et solidarisk Europa
For at ethvert tiltag om at gøre det muligt for flygtninge at søge om asyl fra udlandet ikke drukner i EU’s befæstningsagenda, bør det tage del af en større indsats for at gøre EU’s asylpolitik mere solidarisk.
Ellers kan man risikere, at tiltaget ender med blot at være endnu en mulighed for at stoppe flygtninge i overhovedet at nå EU’s grænser.
EU’s fremtidige asylpolitik burde derfor stoppe militarisering af EU’s grænser, og i stedet bestræbe sig på at sørge for en sikker og anstændig modtagelse for flygtninge. Og selvfølgelig at flygtninges retssikkerhed opretholdes.
Pengene, som i dag bruges på at opretholde “Fort Europa”, bør i stedet gå til at støtte lande som Italien og Grækenland, så disse bliver i stand til at modtage og håndtere den fortsat voksende strøm af flygtninge. Og samtidig bør der allokeres flere midler til “search and rescue missions” for at undgå flere tragedier, som vi har set utallige af ud for Lampedusas kyst.
EU’s asylpolitik bliver ikke solidarisk af, at det bliver gjort muligt at søge asyl fra sit hjemland.
Der skal en hel omstrukturering af Fort Europa til, før EU igen kan se sig selv i spejlet og rent faktisk hjælpe mennesker, der flygter fra krig, nød og farer.
