Vi bliver bombet tilbage til stenalderen. Sådan lød vurderingen fra Allan Steensen, faglig sekretær og opmåler i 3F Holstebro-Lemvig ved et offentligt møde arrangeret af Folkebevægelsen mod EU den 19. marts i Holstebro om EU´s mindstelønsdirektiv.
Direktivet er blevet skudt til hjørne, da generaladvokaten ved EU-domstolen har anbefalet, at Danmark får medhold i sit søgsmål anlagt ved domstolen om at annullere direktivet. Den danske regering har efter pres fra fagbevægelsen sammen med den svenske regering lagt sag an imod EU med krav om, at direktivet om indførelse af en lovfastsat mindsteløn kendes ulovligt. Af Lissabon-traktaten fremgår det, at lønforhold er undtaget fra bestemmelserne om regulering på arbejdsmarkedet.
Mindstelønsdirektivet vil undergrave den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv via kollektive aftaler fastlægger lønnen, fastslog Allan Steensen. Med udgangspunkt i byggebranchen belyste han konsekvenserne af direktivet. Det vil ikke umiddelbart føre til et markant lønfald for danske bygningsarbejdere; men udenlandske arbejdere vil stille sig tilfreds med en løn på 140 kroner i timen, hvilket for dem vil være en høj løn, men godt 100 kroner lavere end en dansk håndværkerløn.
Udenlandske arbejdere er ved mange byggerier beskæftiget især hos underentreprenører, der vil udnytte muligheden for kun at betale mindstelønnen eller et beløb tæt derpå, så minimum bliver maksimum. I forvejen er byggebranchen plaget af dårlige løn- og arbejdsforhold for de udenlandske arbejdere. Overenskomster og regler bliver rask væk overtrådt af underentreprenørerne.
På lidt længere sigt vil mindstelønsdirektivet presse danske arbejderes løn, så normallønnen vil nærme sig niveauet for mindstelønnen, hvilket ifølge Allan Steensens opfattelse er et skråplan. Hvis lønningerne falder, vil det også betyde færre skatteindtægter og dermed gå ud over finansieringen af velfærd.
Direktivet var under flere års forberedelse med store uenigheder om, hvad der skulle stå i det. For at imødekomme dansk og svensk frygt for underminering af de to landes indretning af arbejdsmarkedet baseret på kollektive forhandlinger og fastsættelse af løn kom det til at indgå i direktivet, at kravet om lovfastsat mindsteløn kun gælder, hvis den kollektive overenskomstdækning er under 80%.
I dag er knap 82% af de danske lønmodtagere dækket af en overenskomst; men med udviklingen inden for virksomheds- og ansættelsesformer kan dækningen med tiden falde til under 80%. Allan Steensen pegede på, at mange – også offentlige – byggerier udføres af store byggekoncerner med mange underentreprenører, der overvejende beskæftiger udenlandsk arbejdskraft. Eller hyrer mange små enkeltmandsfirmaer, såkaldte arme og ben-firmaer. Også i flere andre brancher er det udbredt med enkeltmandsfirmaer – til tider som hos Wolt betegnet som partnere, blev det nævnt i debatten efter Allan Steensens oplæg.
Generaladvokaten har givet Danmark ret i, at denne 80%-regel er upræcis og derfor kan føre til, at Danmark pålægges at lovgive om en mindsteløn. Direktivet er derfor ikke en garanti imod, at Danmark eller Sverige på et tidspunkt kommer til at skulle lovgive – endda på et ulovligt grundlag. Generaladvokaten påpeger også, at direktivet er problematisk for Danmark og Sverige, hvor forhold på arbejdsmarkedet baseres på kollektive aftaler og rettigheder, mens EU fortrækker individuelle, lovbaserede rettigheder. Derfor griber direktivet efter hans mening ind i, ”hvordan medlemsstaternes lønfastholdelsesordninger skal fastlægges”.
EU-domstolen forventes at tage stilling til annulleringssagen i maj. Det er uvist, om dommerne vil følge generaladvokatens indstilling, hvilket sker i omkring 3 ud af 4 sager ved domstolen.
Mødet blev holdt hos 3F Holsterbro-Lemvig og var arrangeret af det Faglige Udvalg i Folkebevægelsen mod EU.
Artiklen er finansieret med støtte fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.