Mere EU-kontrol med finanslove
Afstemningen drejede sig om den såkaldte ‘two-pack’ , som indeholder to forslag til forordning for yderligere konsolidering af de offentlige finanser.
Det ene forslag bygger på six packen, og giver Kommissionen yderligere beføjelser til at overvåge eurolandenes budgetplaner, før budgetterne vedtages af de nationale parlamenter.
I 2011 vedtog EU den såkaldte ‘six pack’ om økonomisk styring – en lovpakke, der introducerer automatiske sanktioner mod eurolande, der bryder med finanspagtens og stabilitets- og vækstpagtens regler om underskud og gæld. Six packen fokuserer også på makroøkonomiske ubalancer. Hvis medlemsstaterne ikke tager skridt til at reducere ubalancer såsom eksportoverskud, underskud og bobler, risikerer de at blive ramt af sanktioner.
Hvis Kommissionen ikke mener, at det pågældende lands finanslov er i overensstemmelse med finanspagtens fastlagte mål, kan Kommissionen kræve et redigeret forslag
Two-packens andet forslag pålægger medlemsstater i alvorlige økonomiske vanskeligheder (f.eks. Spanien eller Portugal) at acceptere strengere og mere indgribende overvågning af den finansielle og økonomiske situation.
Dagens afstemning udgør parlamentets mandat for de videre forhandlinger om two-packen med Rådet, som forventes afsluttet i løbet af året.