fbpx Skip to content

Mercosur-aftalen er et angreb på natur og miljø

16/12/2024

EU-kommissionen har lige indgået en ny handelsaftale med sydamerikanske Mercosur, som består af landene Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Aftalen vil afskaffe tolden mellem EU og Mercosur-landene, så det bliver et stort frihandelsområde. Det har taget 25 år at forhandle aftalen på plads.

Der har været udbredt modstand mod den både i Europa og i Sydamerika. Der skyldes bl.a. frygt for at den vil være med til at afbrænde flere skove i Amazona, og konkurs for europæiske landmænd.
I folkemunde kaldes handelssamarbejdet  “Cars for cows”, altså “bøffer for biler”-aftalen. Det skyldes at den lægger op til, at der eksporteres biler fra EU til Sydamerika. Til gengæld skal vi importere oksekød, kyllinger og soja. Der lægges også op til, at den europæiske serviceindustri kan komme ind på det sydamerikanske marked med fx offentlig transport.
Nu skal aftalen godkendes i EU og de enkelte lande. Frankrig og Polen er imod aftalen. Den europæiske landbrugsorgan er imod. Der er mange medlemmer i EU-Parlamentet, som ikke vil stemme for den. Og ikke mindst miljøorganisationerne vil kæmpe imod den.
Folkebevægelsen vil i den kommende tid dykke ned i aftalen og være med til at rejse en proteststorm mod den.

Back To Top