Macron og Merkel bebuder reformer af EU og eurozonen
Den nyvalgte franske præsident Emmanuel Macron mødtes dagen efter sin indsættelse med den tyske forbundskansler Angela Merkel i Berlin. De to statsledere meddelte, at de vil genstarte det tysk-franske samarbejde, og at de vil ”rekonstruere” EU og reformere eurozonen. De to ledere åbner også op for mulige traktatændringer.
Emmanuel Macron og Angela Merkel vil styrke det fransk-tyske partnerskab og sammen ”rekonstruere” EU. Det var budskabet, da Emmanuel Macron foretog et lynvisit i Berlin dagen efter, at han var blevet svoret ind som fransk præsident. Også Macrons forgængere Nicolas Sarkozy og Francois Hollande valgte Tyskland som målet for deres første officielle udlandsbesøg. Det skriver EU Observer og flere andre medier.
Den tyske forbundskansler udtalte på et fælles pressemøde, at de to ledere har en ”fælles overbevisning” om, at de ikke alene skulle få ordnet Storbritanniens exit, men også tænke over hvordan, man kan ”uddybe” og ”styrke” EU og eurozonen. De to ledere vil desuden udvikle en køreplan for EU på mellemlangt sigt. Derudover diskuterede de to ledere emner som udstationerede arbejdere, reformen af EU’s asylsystem og gensidighed i handel.
”Det er tydeligt, at med Macron ved roret, så vil EU-skuden ikke ændre kurs. Selvom han taler om fornyelse og reformer, så er der ikke rigtig noget der tyder på, at han vil gøre op med EU’s neoliberale nedskæringspolitik, som kun gavner de stærkeste i samfundet på bekostning af de svageste,” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.
Mulige traktatændringer?
Merkel udtalte, at hun ville være parat til at ændre EU-traktaterne, ”hvis det var nyttigt”, og hun understregede, at EU vil være ”sårbart”, hvis man nægtede at udvide de eksisterende regler.
Macron er i modsætning til tidligere franske ledere ikke afvisende over for traktatændringer, og han udtalte, at traktatændringer ikke længere er ”et fransk tabu”.
”Hvis der kommer traktatændringer i EU, så tvivler jeg oprigtig på, at de vil trække EU i en mere demokratisk og decentraliseret retning. Der er intet i hverken Macrons eller Merkels udmeldinger, der tyder på, at de er blevet mere lydhøre overfor de kritiske røster. Men omvendt kunne en debat om traktatændringer måske give anledning til folkeafstemninger om fortsat EU-medlemskab i de forskellige medlemslande,” siger Rina Ronja Kari.
Fælles eurozone-finansministerium
Macron fremhævede finansielt og økonomisk samarbejde, forsvar, fælles asylforslag og udenrigspolitik som nogle af de områder, hvor Frankrig og Tyskland vil kunne samarbejde.
Den nyvalgte franske præsident har desuden tidligere argumenteret for et mere integreret eurozone-samarbejde med en fælles finanspolitik, et fælles eurozonebudget og et fælles finansministerium for eurozonelandene.
På mødet i Berlin udtalte Marcon, at eurozonen har behov for strukturelle reformer, som skal sikre ”friske penge”. Den franske præsident afslog dog at udstede fælles euro-obligationer, som vil indebære at dele gæld mellem eurolandene, da han mente, at visse lande ville være mindre ansvarlige end andre.
”Det er bekymrende planer, som Marcon fremlægger her. Frankrig og især Tyskland vil efter al sandsynlighed komme til at sidde meget tungt på alle væsentlige beslutninger i et fælles eurozone-finansministerium. De vil kunne tromle alle andre lande mere end de allerede gør. Og befolkningerne vil være koblet endnu mere af beslutninger, som har stor betydning for deres hverdag og velfærden. Det er den helt forkerte retning,” siger Rina Ronja Kari.
