Lynproces for ansøgninger forringer debat om retsforbehold
To uger.
Så lang har fristen været for at sende ansøgninger om oplysningsmidler i forbindelse med folkeafstemningen om retsforbeholdet.
Den meget korte frist skyldes regeringens ønske om en lynproces for fordelingen af Europa-nævnets oplysningspulje på 10 mio. kr.
Forhastede ansøgninger kan få alvorlige konsekvenser for kvaliteten af debatten om retsforbeholdet og vil medføre fravær i debatten af mindre organisationer, skriver netmediet Altinget.
Forringet debat om retsforbeholdet
De korte tidsfrister betyder, at vi nu ser organisationer, som har måttet undlade at skrive en ansøgning eller som har måttet sænke ambitionerne for deres projekter om at oplyse befolkningen om betydningen af at stemme ja eller nej til folkeafstemningen.
MEP Rina Ronja Kari kritiserer de korte tidfrister og den forhastede proces.
“Når debatten om retsforbeholdet forringes, stiller regeringen jo borgerne i en uhensigtsmæssig situation. Man beder folk om at tage stillig til, om vi skal sælge ud af vores retspolitik samtidig med, at man gør mulighederne for at tage en oplyst beslutning dårligere.”
Små organisationer rammes særligt hårdt
For mange mindre organisationer, som i større grad beror på frivillige kræfter, er det tidkrævende at udarbejde ansøgninger til oplysningsmidlerne. Ansøgninger til oplysningsprojekter kræver et stort forarbejde, som tager tid.
“Vi nåede lige akkurat at søge, men det var med lodder og trisser, at vi fik formuleret en beskrivelse og lavet budgetter,” siger kommunikationsansvarlig i det lille parti Retsforbundet, Lars Rindsig, for eksempel til Altinget.
Og det er et stort problem, påpeger Rina Ronja Kari.
“En så kort tidsfrist fra regeringen har en klar slagside, hvor små organisationer, som ikke har de samme administrative ressourcer som de store organisationer, bliver taberne. Det er jo desværre de samme organisationer som i forvejen har vanskeligst ved at blive hørt i den offentlige debat,” siger hun.
