Arbejdskriminalitet kan ikke håndteres alene af overenskomster eller det fagretslige system, men kræver en styrket indsats fra myndighederne. Så klart var budskabet fra Carsten Bansholm fra 3F/Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening (BJMF) ved en konference den 9. november arrangeret af Folkebevægelsen mod EU sammen med Byggefagenes Samvirke.
Arbejdskriminalitet som det ses i byggebranchen er mere og andet end for lidt i løn. Det er et kompleks af grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, systematisk lønsnyd, trusler om vold, misinformation og i værste fald tvangsarbejde – alt sammen ofte også filtret sammen med organiseret kriminalitet.
Det er snarere undtagelsen end reglen, at love og regler følges, lød det fra Carsten Bansholm, Han pegede også på, at fagbevægelsen kun ser toppen af isbjerget. Mange fik øjnene op for de kriminelle forhold i byggebranchen gennem tv-programmerne Den Sorte Svane på TV2 og Underdanmark på DR, der skildrede de lovløse tilstande for ikke mindst migrantarbejdere i Danmark.
Arbejdsforholdene for netop den gruppe arbejdere er blevet undersøgt af et forskerhold ved Aalborg Universitet og dokumenterer, at det står slemt til. Charlotte Hooper Overgaard har som forsker ved universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning stået for undersøgelsen og fortalte på konferencen om undersøgelsen. Den omhandler udenlandsk arbejdskrafts arbejdsmiljø og sikkerhed og blev til på initiativ af 3F og af Dansk Industri, som dog senere trak sig fra projektet.
I undersøgelsen indgår interviews med 84 migrantarbejdere, hvoraf de fleste var fra EU-landene Polen, Rumænien og Litauen med en del års anciennitet på arbejdsmarkedet. Derudover er indhentet information fra fagforeninger, arbejdsgivere og Arbejdstilsynet samt trukket registeroplysninger.
Undersøgelsen viser, at der er store udfordringer med højt arbejdstempo, så mange har meget travlt og føler sig presset. Der er krav eller forventning om at acceptere lange arbejdsdage og arbejde i weekenderne. Mange af de udenlandske arbejdere føler sig isoleret i forhold til deres danske kolleger og må ofte ikke holde pause samtidigt med eller bruge de samme skurvogne som danskerne.
Der mangler også ordentlig instruktion om arbejdsmiljø og sikkerhed, hvilket også afspejles i, at migrantarbejdere er overrepræsenteret i ulykkesstatistikken. De står for 37% af ulykkerne på byggepladser, selv om de kun udgør 13% af de ansatte. Ofte sættes de ind i de farligste underbrancher som blandt andet betonstøbning og nedrivning og tildeles de farligste og tungeste manuelle opgaver, ligesom de ofte har opgaver udendørs, på tage og i kældre.
Aften- og weekendarbejde forekommer ofte, fordi Arbejdstilsynet ikke kommer på besøg på disse tidspunkter. I øvrigt er arbejdsgiveren ofte blevet varskoet i forvejen, når der foretages tilsyn, så arbejderne sendes på pause eller bliver bedt om ikke at møde ind.
For at komme de kriminelle forhold til livs er det derfor nødvendigt med et skærpet tilsyn og udvidet samarbejde mellem Arbejdstilsyn, politi og skattemyndigheder, lød det fra Carsten Bansholm, som slog fast, at ”det er nødvendigt med en permanent enhed, der dedikeret arbejder med arbejdskriminalitet”. Han pegede ligesom flere fagforeningsfolk i den efterfølgende debat på, at Arbejdstilsynet i stedet for besparelser og meget svingende bevillinger, der får medarbejdere til at søge væk, skal sikres de nødvendige rammer. Og strafferammerne skal hæves, så politi og anklagemyndigheder ikke frasorterer sager.
Mads Buur har som jurist i FH i mange år har beskæftiget sig med at føre fagretslige sager. Han bekræftede i sit indlæg på konferencen, at mange fagretslige sager er blevet mere komplicerede og ikke blot handler om løndumping. Det er ofte mere omfattende sager, der vedrører flere virksomheder og ofte involverer virksomheder, der går konkurs, men kort efter genetableres med nye ejere.
Derfor går FH i stigende grad efter personen bag virksomheden frem for kun virksomheden. Der er ofte tale om konkursryttere med i en del tilfælde tilknytning til kriminelle miljøer, ligesom det ses ved en del af arbejdskriminaliteten.
FH har konstateret, at antallet af udenlandsk arbejdskraft fra andre EU-lande i 2024 er faldet, men til gengæld er flere migrantarbejdere fra lande uden for EU kommet ind og kan i kraft det indre arbejdsmarkeds fri bevægelighed også komme til Danmark for at arbejde, hvilket også tv-programmet Underdanmark viste. Men misbruget af disse migrantarbejdere er svært at kontrollere.
I stedet for sortlister over problematiske firmaer, der hurtigt lukker, vil det være bedre med hvidlister, mente Mads Buur i enighed med Per Clausen fra Enhedslisten og Villy Søvndal fra SF. De var som medlemmer af EU-parlamentet indbudt til at deltage i en paneldebat som afslutning på konferencen og talte begge om behovet for kædeansvar.
De to politikere var også enige i, at der skal flere ressourcer og beføjelser til danske myndigheder for at komme arbejdskriminalitet til livs. Men problemet er, sagde Per Clausen, at ”danske politikere bruger EU som undskyldning for ikke at gøre noget – afventer EU”.
Susanna Dyhre fra Folkebevægelsen mod EU pegede også i sit oplæg ved konferencen på, at der er behov for lovændringer; men at vi ofte får at vide, at ”det må vi ikke for EU”. Hun henviste blandt andet til, at EU´s udbudsdirektiv gør det svært for medlemslandene at kræve overenskomst ved udbud af offentlige opgaver og slog til lyd for indførelse af en social protokol til sikring af arbejderrettigheder.
Rapporten om migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen kan gratis findes på Aalborg Universitets hjemmeside.
