fbpx Skip to content

Lopper mod EU åbner igen nu på fredag

Foto: Lopper mod EU

Grundet COVID-19-restriktionerne har genbrugsbutikken Lopper mod EU, der er drevet af aktive medlemmer af Folkebevægelsen mod EU i det nordjyske, holdt lukket i længere tid, men åbner igen på fredag kl. 13.00.

Lopper mod EU ligger i den nordjyske by Kaas, og hos butikkens aktive EU-modstandere glæder man sig til at slå dørene op igen. Butikken følger fortsat myndighedernes anbefalinger, så det vil være trygt og sikkert for de besøgende:

”Selvfølgelig under iagttagelse af de råd og vejledninger, der er udstukket af sundhedsmyndighederne. Vi tillader os dog at være lidt strengere, og stille krav om benyttelse af mundbind eller ansigtsskærm.”

Butikkens adresse er:
Langgade 9, Kaas
9490 Pandrup

Åbningstider:
Fredage kl. 13.00 – 17.00
Lørdage kl. 10.00 – 14.00

Lopper med et godt formål

Lis Jensen overrækker en check på 50.000 kr. fra Lopper mod EU i oktober 2018. Foto: Lopper mod EU.

Lopper mod EU slog dørene op for første gang i marts 2009, og siden da har alt overskuddet gået til Folkebevægelsen mod EU. I 2018 gav lopper mod EU intet mindre end 50.000 kr. til Folkebevægelsen mod EU’s valgkamp.

At handle i butikken er således en god måde at støtte EU-modstanden på og samtidig en god støtte til de lokale EU-modstandsaktiviteter. Butikken har igennem de sidste 12 også år været centrum for rigtig mange EU-modstandsarrangementer i det nordjyske.

Køb lidt af vores historie

I butikken sælges også de populære DK-mærker til bilen.

I forbindelse med oprydning af kælderen under Folkebevægelsen mod EU’s Landssekretariat på Lyngbyvej 42 på Østerbro i København, er der for nylig blevet sendt en kasse afsted til Lopper mod EU med forskelligt Folkebevægelsen mod EU-merchandise, heriblandt klistermærker, badges, manchetknapper, postkort og vores populære DK-mærker til bilen.

I løbet af foråret vil butikken modtage endnu flere fine og gamle ting fra Folkebevægelsen mod EU’s snart 50 år lange EU-modstandskamp, blandt andet plakater og et par rigtig flotte xN-armbåndsure.

Tager gerne imod dit genbrugsguld

Har du ryddet ud og ryddet op? Så tager Lopper mod EU meget gerne imod de ting, du gerne vil af med, så snart butikken er åben igen. Du kan aflevere ting til genbrug i butikken i åbningstiden, som under normale omstændigheder er fredage fra kl. 13.00 – 17.00 og lørdage fra kl. 10.00 – 14.00.

Lille by, stor EU-modstand

På Danmarkskortet er Kaas en lille by, men det skal man ikke lade sig narre af. Trods byens størrelse er EU-modstanden nemlig ganske stor. Eksempelvis stemte hele 76,4 procent af valgdeltagerne i Kaas NEJ til at afskaffe Retsforbeholdet i december 2015.
Læs mere her…

Kontakt Lopper mod EU:
Tlf.: 2149 5981
Tlf.: 2151 5117
lopper@folkebevaegelsen.dk

Læs mere om Lopper mod EU på Folkebevægelsen mod EU’s hjemmeside HER

Følg lopper mod EU på Facebook HER

Back To Top