Lobbyisme truer stabiliteten i EU’s finansielle system
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) afholdte en høring kort før sidste møde i EU-parlamentets økonomiske udvalg. Her udtalte Mervyn King, ESRB’s viceformand og formand for Bank of England, at der stadig er adskillige risici der truer, før EU’s økonomi kan komme på benene igen.
Mervy King, påpeger “at de systemiske risici stadig ligger uden for de regulerede områder og at den finansielle innovation nu sker så hurtigt, at selv ved passende regulering, er kapitalen i stand til at flytte til et andet, uregulerede område” skriver internetavisen eu-observer.com.
Mervyn King ser et behov for indgreb fra ESRB’s side og appellerer til EU-parlamentarikerne om at få grebet om finansinstitutioner, der gennem omfattende lobbyisme ofte har enorm magt.
Corporate Europe Observatory er en researchgruppe der arbejder for at kortlægge og udfordre firmaers lobbyisme i EU. De har tidligere undersøgt finanslobbyens indflydelse på de regler, som alle mente viste deres svagheder da finanskrisen brød ud i 2008. Corporate Europe Observatory konkluderede, at finanssektoren stort
set havde fået lov til at skrive reglerne selv.
Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory, udtaler til Nyt fra EU-Fronten:
– Hvis der var noget, hele EU burde have lært af finanskrisen fra 2008,
så er det, at det er uklogt at skrive reglerne for finansområdet af
fra finanslobbyens ønskeliste. Det er ufatteligt, at der ikke er sket noget siden krisen begyndte. Tag et næsten hvilketsomhelst initiativ, der er taget i EU i de
seneste tre år, og du vil finde finanslobbyens fingeraftryk over det
hele. Resultatet er et regelsæt, som inviterer til nye kriser.
Mere information
CorporateEurope Observatory’s hjemmeside
Information om ESRB på dansk (ESBS’s hjemmeside)
eu-observer.com : EU super-watchdog warns economic crisis ‘far from over’ (02.05.2011)