Lene Espersen vildledte folketinget
Lene Espersen har vildledt folketinget i forsøg på at give Frankrig lov til at udpege ikke-folkevalgte medlemmer til EU-parlamentet. Så hård er kritikken fra flere sider, efter det er kommet frem at Lene Espersen, uden mandat fra det danske europaudvalg, har sagt ja til en traktatændring, der giver Nicolas Sarkozy lov til at udpege to, ikke-folkevalgte medlemmer af EU-parlamentet.
Udenrigsministeren selv forklarer, at hun orienterende Europaudvalget, men ikke indhentede mandat, da hendes vurdering var, at der var tale om en traktatændring uden konsekvens for Danmark, det skriver Politikken i dag. Men den holder ikke ifølge professor i EU-ret på Københavns Universitet Hjalte Rasmussen og professor i EU-ret på Aarhus Handelshøjskole Michael Steinicke. De kritiserede begge i dagens Politiken Lene Espersens forklaring om, hvorfor hun ikke indhentede mandat.
De mener nemlig, at det har betydning for Danmark, hvis man suspenderer en bestemmelse i EUs traktat om, at medlemmer af EU-parlamentet skal vælges ved direkte valg, ligesom sagen er af principiel karakter. Der burde derfor, ifølge de to professorer, have været indhentet mandat fra europaudvalget.
Læs pressemeddelsen “Lene Espersen i ny skandale” – klik her