Lars Løkke taler mod bedrevidende på Venstres landsmøde
Når det kommer til bekæmpelse af cyberkriminalitet og menneskesmugling, er det sikre valg ifølge Lars Løkke at stemme ’ja’ d. 3. december. Løkke udtaler selv:
”I Venstre tager vi ingen chancer. Vi tager det sikre valg.”
Aftalen om Europol er dog ikke færdigforhandlet, og hvordan et forandret Europol vil se ud, er endnu uvist.
Det er derfor også usikkert, hvordan Europol konkret kan og vil bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet som eksempelvis børneporno, menneskehandel og cyberkriminalitet.
Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU ser derfor også et eventuelt ’ja’ d. 3. december som et yderst usikkert valg.
”Når Lars Løkke siger, at en ja-stemme er det sikre valg, taler han jo mod bedrevidende, og jeg ser det som et lidt kluntet forsøg på spin fra hans side. Sandheden er, at en ja-stemme er at købe katten i sækken. Vi ved simpelthen ikke, hvordan den Europol aftale kommer til at se ud,” siger Rina Ronja Kari.
Rina opfordrer derfor også til besindighed og til at stemme ’nej’ d. 3. december.
”Hvis vi stemmer ’nej’ så får befolkningen chancen for at se tiden og Europolaftalen an og tage debatten på et oplys grundlag. Dét vil være det sikre valg,” siger Rina Ronja Kari.