Landbruget har været i fokus op til EU-parlamentsvalget. Der har været heftig debat om både landbrugets klimapåvirkning og landbrugsstøtteordningerne.
Landbrugsstøtten har eksisteret siden 1962 og havde oprindeligt til formål at sikre en stabil landbrugsproduktion, så Europa efter mangel på fødevarer i årene efter anden verdenskrig blev selvforsynende med fødevarer til overkommelige priser. Samtidigt rummede landbrugsstøtten en social dimension. Det indgik som én af målsætningerne i Rom-traktaten fra 1957 at sikre landbefolkningen en rimelig levestandard, især ved forhøjelse af de individuelle indkomster for personer beskæftiget i landbruget. Disse personer har dog i dag en gennemsnitlig indkomst på under 50% af den gennemsnitlige indkomst i EU.
Mest støtte til store landbrug
Støtteordninger til landbruget har gennem årene været den største udgiftspost på EU’s samlede budget og udgør i dag en tredjedel af EU’s samlede budget svarende til lidt over 400 milliarder kroner med regionalstøtten som den næststørste post, så de to poster tilsammen omfatter over halvdelen af EU-budgettet. Landbrugsordningerne har i tidens løb haft forskellig udformning og blev fra 1990’erne ændret til i stigende grad at være direkte udbetalinger til landmændene i form af arealstøtte, der udbetales uanset hvad og hvor meget der produceres.
I dag gives en stor del af landbrugsstøtten som arealstøtte til jorder ejet af landmænd og kapitalfonde. To tredjedele af støtten går til fuldtidsdrevne landbrug på mellem 5 og 250 hektar; men fordi støtteordningerne primært er baseret på arealstørrelse, går en stor del af pengene til de største landbrugsbedrifter. Omkring 80% af støtteordningerne går derfor til 20% af landbrugene.
Især i Østeuropa ses det, at store tidligere statsdrevne kollektivbrug efter privatisering og opdeling modtager størsteparten af støtten. New York Times afdækkede i 2018, at 75% af de direkte støtteordninger i Bulgarien tilfaldt omkring 100 store landbrug. Lignende forhold ses i Tjekkiet og Ungarn – i nogle tilfælde baseret på forbindelser til højt placerede politikere og med brug af tvivlsomme spekulationsmanøvrer, der har haft til formål at få del i støtteordningerne.
Også i Danmark tilfalder en stor del af landbrugsstøtten de store landbrug viser tal offentliggjort af Danmarks Statistik for nylig. Af de 6,7 milliarder kroner udbetalt i støtte gik knap en fjerdedel til 10% af de danske landmænd, mens mindre landbrug får en relativ lille del af landbrugsstøtten.
Miljøkrav uden effekt
Landbrugsstøtten har i årenes løb været under heftig debat med også krav om at beskære støtteordninger og ønsker om miljøkrav til landbruget. EU har da også gennem en snes år forsøgt at indarbejde klimakrav i støtteordningerne. Det blev besluttet, at landbruget for at få støtte skulle leve op til tre grønne krav, men kravene havde kun en marginal effekt, vurderede EU’s revisionsret i en rapport. I 2020 blev reglerne ændret i forbindelse med en reform gældende frem til 2027. Der blev udover mulighed for tilskud til såkaldte bio-ordninger indført ni grønne krav, der dog heller ikke ser ud til at have haft nogen større effekt.
Dansk landbrug har kun reduceret sine CO2-udledninger med 0,1 millioner ton som følge af de ni grønne krav, viser en rapport fra tænketanken Concito, der opfatter kravene som alt for lempelige. Concito bakkes op i det synspunkt af flere forskere. Heriblandt professor Carsten Daubjerg, der i mange år har forsket i landbrugsstøtte. ”Ordningerne er ikke udformet på en måde, så de giver en større klima- eller miljøeffekt”, lød hans kommentar i DR.
Også en del landmænd er skeptiske over for effekten af de ni krav og påpeger, at de fleste af kravene allerede gælder i Danmark og i øvrigt blot er almindelig fornuftigt landmandskab, der indgår i uddannelsen på landbrugsskolerne.
Et hollandsk-britisk forskerteam har ligeledes et kritisk øje på, hvordan landbrugsstøtten fordeles. I en artikel offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature i april beskriver de, hvordan over tre fjerdedele af støtten går til animalsk produktion, der er en stor belastning for miljø og klima. Husdyrbrug udgør størstedelen af landbruget i EU; men den massive understøttelse af denne form for landbrug strider med intentionerne i EU om at fremme grøn omstilling. Efter forskerteamets opfattelse fastholder støtten et stort forbrug af kød, der i kraft at støtten kan sælges relativt billigt til forbrugerne. EU-Kommissionen har ellers beregnet, at landbrugets udledninger vil kunne halveres, hvis produktion og forbrug af kød skæres ned.
Ligeledes anbefaler EU’s klimaråd ESABCC en omlægning væk fra den udledningsbelastende store animalske produktion, Hvis det ikke sker, vil landbruget ifølge beregninger fra EU-Kommissionen i 2040 udgøre halvdelen af EU’s samlede klimabelastning. Klimarådet, der er bekymret over de stigende klimaproblemer, opfordrer til, at der senest i 2031 indføres klimaafgifter på landbruget.
Rådets næstformand, professor Jette Bredahl Jacobsen fra Københavns Universitet, lægger i en kommentar på rådets hjemmeside op til, at landbruget skal tilskyndes til at nedbringe sine udledninger ved at indføre afgifter og belønne omstilling. Lignende synspunkter fremsættes af en del politikere op til EU-parlamentsvalget; men de er ligesom forskerne og klimabevægelsen oppe imod stærke kræfter.
Massiv lobbyindsats
Selvom en del landmænd ser behovet for grøn omstilling, er modviljen imod grønne afgifter omfattende, og landbruget er godt organiseret med stor indflydelse. Gennem en omfattende lobbyindsats samt en relativ overrepræsentation i parlamenterne har landbrugssektoren haft stor indflydelse på landbrugspolitikken og været i stand til i stor udstrækning at sikre sektorens interesser. Flere medlemmer af EU-parlamentets magtfulde landbrugsudvalg har selv været landmænd og har derfor været med til at forhandle de ordninger, som de selv kunne drage nytte af, hvilket Greenpeace har betegnet som en klar interessekonflikt.
Over 20 millioner landmænd er repræsenteret gennem interesseorganisationen Copa-Cogeca, der på deres vegne forhandler med EU og via lobbyarbejde forsøger at påvirke beslutningsprocesser i EU. Organisationen blev dannet i 1962 samtidigt med landbrugsstøttens indførelse og har siden da været en nøglespiller i udformningen af EU’s landbrugspolitik og ikke mindst landbrugsstøtteordninger via blandt andet lobbygruppen European Livestock Voice, som den har været medstifter af. Copa-Cogeca har ofte haft held til at påvirke beslutninger i EU. Lighthouse Reports har i samarbejde med The Guardian afdækket, at organisationen fik bremset forslag til stramning af EU´s regler om dyrevelfærd.
Det mangeårige omfattende lobbyarbejde er det seneste halve år blevet suppleret af det europæiske bondeoprør, hvor landmænd i en række lande har demonstreret, lavet traktorblokader og ved forskellige aktioner markeret deres utilfredshed med en økonomisk presset situation og vendt sig stærkt imod indførelse af afgifter, der skal nedbringe landbrugets klimabelastning. Disse aktioner har fået en del politikere til at blive usikre og tøve med at stramme kravene til landbruget.
Et varsel om hvor det bærer hen med krav til landbruget kan læses ud af EU-Kommissionens bud på vejen frem for Europas grønne omstilling henimod klimaneutralitet i 2050 med et delmål om en 90% reduktion af CO2-udledninger i 2040. Ved præsentationen i februar af udspillet var der ingen specifikke referencer til restriktioner for landbruget. Et reduktionsmål for landbruget på 30% i forhold til CO2-niveauet i 2015 var ifølge mediet Politico fjernet fra udspillet, der blot indeholdt generelle vendinger om, at landbruget spiller en rolle i den grønne omstilling, hvorfor der skal gennemføres en ”strategisk dialog om fremtidens landbrug og fødevareproduktion”.
Denne dialog kan blive tung at føre og svær at udmønte i markante krav til landbruget. Ved dette EU-parlamentsvalg er klima gledet et stykke ned af listen over de vigtigste emner, idet forsvar, sikkerhed og inflation topper listen. Samtidigt betyder højrefløjens fremgang, at klimadagsordenen får sværere vilkår. For højrefløjen er kampen imod klimaafgifter blevet en mærkesag, der kan trække stemmer og også får midterpartier til at slække på kravene til nedbringelse af landbrugets klimabelastning. Så selv om vi er på vej ind i endnu en sommer med hede og tørke eller orkan og oversvømmelser, skal EU-borgerne nok ikke stille for store forventninger til, at et nyvalgt EU-parlament og en ny udpeget EU-Kommission vil skrue markant op for initiativer til at modvirke de klimaforandringer, der forårsager det stadigt mere ekstreme vejr.
