Kun hver fjerde i Norge støtter EU
Den norske ja-side har rekordlav støtte i befolkningen, fremgår det af den seneste meningsmåling, som Sentio har foretaget for dagbladene Nationen og Klassekampen. 64,9 pct. siger nej til EU-medlemskab, mens kun 24,9 pct. siger ja. Nej-siden er dermed gået tre pct. frem i forhold til målingen i august.
“Vi har indtryk af, at EU er i dyb krise. Det frister ingen”, siger Paal Frisvold i Europabevægelsen i Norge til Nationen.
“Det er utroligt, at nej-siden fortsat ligger på et så højt niveau. Jeg havde troet, at den ville give sig efter at finanskrisen faldt lidt til ro i Europa og Grækenland kom ud af uføret. Jeg er glad for, at jeg ikke er i ja-bevægelsens sko, Heming Olaussen, leder af Folkebevægelsens norske søsterorganisation Nei til EU.
Læs mere hos Nei til EU – klik her!