Kompromis om 2012 EU-budget på plads
Forhandlerne fra EU-parlamentet og medlemslandene er nået til enighed om EU’s budget for 2012. Kompromiset indebærer, at det samlede EU-budget stiger med lidt over 2 procent til næste år i forhold til dette års budget.
Kompromiset er en sejr for de medlemslande, som har stået fast på at EU’s budget ikke skal stige, samtidigt med at medlemslandene skal gennemføre nedskæringer i de nationale budgetter.
Som en del af kompromiset har medlemslandenes forhandlere dog indvilliget i, at øge dette års budget med EUR 200 million.
Kompromiset skal nu endelig vedtages af både EU-parlamentet og Ministerrådet.
De sidste to års kampe om EU-budgettet lægger op til den helt store konfrontation mellem medlemsstaterne på den ene side og Kommissionen og Parlamentet på den anden side, om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, som skal forhandles færdig i løbet af det næste år.
Læs mere om budgetforhandlingerne i netavisen EUObserver her (EN)