Kommissionsformand Juncker i krydsild over LuxLeaks skatteskandalen

En undersøgelseskomité i EU-Parlamentet har udspurgt EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker om hans rolle i skandalen om LuxLeaks skattely-sagen. Juncker indrømmer, at han som finans- og premierminister i Luxembourg ”overså” nogle effekter af landets skattepolitik. Rina Ronja Kari kalder Junckers udtalelser for ”hykleriske” og kræver hans tilbagetræden.

EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker er endnu en gang kommet i strid modvind på grund af skandalerne i sagen om de såkaldte LuxLeaks. Juncker er netop blevet afhørt af en undersøgelseskomité i EU-Parlamentet, der forsøger at afdække hans rolle i skattelysager i Luxembourg. Det skriver EU Observer og andre medier.

Sagen om LuxLeaks har klæbet til Juncker som et billigt jakkesæt, lige siden to whistleblowers sidst i 2014 afslørede, at Luxembourg blev brugt som skattely af en række store internationale virksomheder. Juncker er involveret i sagen, fordi han var både finans- og premierminister i Luxembourg fra 1995 til 2014, mens denne praksis blev ført ud i livet.

I 2016 fulgte så afsløringen af 11,5 mio. dokumenter fra det panamanske advokatfirma Mossack Fonseca. Lækagen af Panama Papers gjorde det endnu tydeligere, at Luxembourg havde en afgørende rolle som mellemled for store banker og advokatfirmaer, der forsøgte at anbringe firmaers og velhaveres penge i skattely i udlandet.

Juncker er aldrig blevet draget til ansvar for LuxLeaks. Derimod blev de to whisteloblowers, som afslørede sagen, idømt straffe i Luxembourg for at afsløre statshemmeligheder. I 2014 blev Juncker til gengæld udnævnt som EU-kommissionens formand.

Intet politisk ansvar for skattesnyd

På EU-parlamentarikernes spørgsmål om, hvem der bør tage politisk ansvar for at lade Luxembourg fungere som mellemled for skattesnydere, mente Juncker, at det var et ”ikke-politisk spørgsmål.”

Juncker udtalte desuden, at han ikke mente, at man skal lede efter et politisk ansvar, fordi de politiske autoriteter er ikke informerede om sagsgange og processer. Han tilføjede, at han ikke havde været ansvarlig for finansielle og virksomhedsmæssige spørgsmål i Luxembourg, og at han ”aldrig diskuterede skattespørgsmål med et firma.”

“Skatteafgørelser, for eksempel, forhandler man med skattemyndighederne i Luxembourg og ikke med ministrene,” bemærkede han.

Juncker bør træde tilbage

Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen af EU, er langt fra imponeret over Junckers udmeldinger.

”Naturligvis er der et klokkeklart politisk ansvar, og det ligger hos Juncker. Han er så kompromitteret af denne sag, at den eneste holdbare løsning er, at han træder tilbage. Desværre holder EU-systemet hånden over ham, selvom han helt åbenlyst har arbejdet imod EU-borgernes interesser ved at lade sit land hjælpe med skattesnyd,” siger Rina Ronja Kari.

Kari har tidligere stemt for en mistillidsdagsorden mod Juncker i EU-Parlamentet, som dog ikke fik flertal.

Hykleriske udtalelser

Juncker fremhævede under afhøringen, at han kommission har fremsat en række forslag til politikker og love, som skal bidrage til at bekæmpe skattely og skatteunddragelse.

Men det giver Rina Ronja Kari ikke meget for.

”I årevis har EU indtaget en meget passiv holdning i forbindelse med skattely. Juncker har selv medvirket til at skabe skattely, men med LuxLeaks og Panama Papers blev der skabt så meget opmærksomhed, at Juncker og EU-systemet er blevet tvunget til at reagere. Set i det lys virker Junckers udtalelser i bedste fald hykleriske.”

Fair skattekonkurrence

Juncker udtalte til EU-parlamentarikerne, at han ”går ind for konkurrence inden for skat, men at det skal være fair, og det var ikke altid fair.”

Han tilføjede også ifølge Euractiv, at han som premierminister ”sammen nogle få andre havde ignoreret denne dimension… om fair konkurrence.”

Hensigten var at underbyde andre EU lande for at tiltrække investeringer fra store internationale firmaer.

Desuden har en ny rapport baseret på det tyske politis undersøgelser vist, at Luxembourg også var mellemled, når det gjaldt tyskere som ville føre penge til udlandet for at undgå formueskat i Tyskland. Fra 2000 til 2007

Således steg de tyske indbetalinger i luxembourgske banker fra 100 mia. euro i år 2000 euro til 264 mia. i 2007. Beløbet kan dog reelt være langt højere.

Når Fanden bliver gammel…

Under EU-parlamentarikernes forhør kom Juncker med en række udtalelser om mulighederne for at bekæmpe skattesnyd fremover, som ikke helt harmonerer med den praksis Luxembourg stod bag under hans regeringsperiode.

Kommissionsformanden svarede således, at han ville støtte et forslag om at finde skattesnydere på tværs af landegrænserne.

Imidlertid er Juncker dog ikke blevet mere reformeret i sit syn på skattesnyd, end han afviste at inkludere EU-lande på kommende såkaldte ”sorte lister” over skattely.

“En række EU-lande står helt centralt i forhold til skattely, så derfor vil det give rigtig god mening at tage fat om problemet i Europa, og ikke bare skyde skylden på lande andre steder i verden. Men det er Juncker altså ikke indstillet på,” siger Rina Ronja Kari.