Kommissionen undersøges for inhabilitet
Torsdag den 14. februar startede EU-ombudsmanden en undersøgelse af kommissionen for at afdække problemer med inhabilitet. Sagen er taget op efter en række NGOer har påpeget problemer med den såkaldte ‘svingdørs-effekt’, hvor EU-embedsmænd skifter til at være lobbyister og omvendt.
Den meget tætte forbindelse mellem kommissionens embedsmænd og lobbyister og ikke mindst jobskift mellem kommissionen og lobbyfirmaer, skaber efter NGOernes mening problemer med inhabilitet.
Ombudsmanden skal nu have udleveret alle relevante filer og sager fra kommissionen, så sagen om inhabilitet og svingdørseffekten kan blive undersøgt.
Jorgo Riss, direktør for Greenpeace Europe, byder undersøgelsen velkommen: ‘I alt for lang tid har kommissionen sat det blinde øje for kikkerten i sager hvor der kan forekomme interessekonlfikter, når EU-bureaukrater skifter job til at være lobbyister eller når lobbyister skifter job til at være EU-bureaukrater.’
Læs mere hos EUobserver.