fbpx Skip to content

Kari til Løkke: Vi skal bevare forsvarsforbeholdet

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har endnu en gang luftet sit ønske om at afskaffe det danske forsvarsforbehold. Rina Ronja Kari er dybt uenig og advarer om EU’ stigende militarisering

Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU, tager kraftig afstand fra statsminister Lars Løkke Rasmussens ønske om at afskaffe forsvarsforbeholdet. (Foto: Claude Truong-Ngoc / Wikimedia Commons).

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har benyttet statsbesøget af Frankrigs præsident Emmanuel Macron til endnu en gang at lufte sit ønske om at afskaffe det danske forsvarsforbehold.

“Jeg vil gerne af med forsvarsforbeholdet. Vi så på det seneste topmøde, hvordan de transatlantiske forhold er ved at ændre sig,” udtalte statsministeren til Ritzau.

“Det er underligt, at vi deltager i vanskelige opgaver med Nato, men ikke er med i det forebyggende, europæiske militære samarbejde,” sagde han endvidere ifølge Ritzau.

Med Edinburgh-aftalen fra 1993 fik Danmark fik fire EU-forbehold mod euroen, militæret, retspolitikken og unionsborgerskabet, og det betyder at Danmark ikke kan deltage i EU’s militære samarbejde.

Kari: EU’s militarisering truer freden

Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen, mener dog, at der er rigtig god grund til fortsat at bevare det danske forsvarsforbehold.

“EU er i gang med en øget militarisering, hvor man ønsker at bruge hundredvis af millioner euro på militært isenkram og på en styrket fælles militær indsats. Det er en meget farlig tendens, som ikke bidrager til at sænke det globale trusselsniveau. Tværtimod kan militær oprustning medvirke til at optrappe konflikter,” siger Rina Ronja Kari.

“I sidste ende vil EU overføre offentlige midler til militærindustrien i EU-landene, så man kan styrke den og gøre den mere konkurrencedygtig. Dermed kan EU øge sin våbeneksport til andre lande. Det handler ikke om forebyggelse og fred. Det handler ene og alene om penge. Og jo flere våben, der er i omløb, jo større sandsynlighed er der for blodige konflikter,” siger Kari.

Hun påpeger, at man i stedet burde satse på se på nogle af de strukturelle årsager til globale konflikter, såsom fattigdom, social ulighed, adgang til ressourcer og uretfærdige handelsaftaler.

Respektér danskernes demokratiske beslutning

Det er langt fra første gang, at Lars Løkke Rasmussen har givet udtryk for sin utilfredshed med de danske forbehold. Men Kari mener ikke, at hans synspunkter afspejler befolkningens vilje.

“Lars Løkke Rasmussens EU-begejstrede synspunkter er helt ude af trit med befolkningen. Intet tyder på, at danskerne ønsker at afskaffe EU-forbeholdene. En meningsmåling foretaget af Norstat for Altinget og Jyllands-Posten viste så sent som i maj måned, at der er solid folkelig opbakning til dem. En undersøgelse for nylig fra Tænketanken EUROPA viser også noget tilsvarende,” siger Rina Ronja Kari, der er medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

>> Læs mere: Danskerne vil beholde EU-forbeholdene

Trods den folkelige opbakning til forbeholdene har de EU-positive partier ved flere lejligheder forsøgt at afskaffe dem.

Kari påpeger, at danskerne i 2000 skulle stemme om euroen igen, kun syv år efter Edinburgh-aftalen. Resultatet blev et nej. I 2014 ville man så afskaffe retsforbeholdet. Endnu en gang sagde danskerne nej.

“Meningsmålinger viser, at der fortsat er opbakning til vores EU-forbehold. Lars Løkke burde respektere danskernes demokratiske beslutning. Hvis vi forventes at skulle acceptere resultatet af en Folkeafstemning fra 1972 om dansk EU-medlemskab, hvorfor vil man så ikke acceptere danskernes ønske om at bevare forbeholdene? Det ville give bedre mening at spørge om selve EU-medlemskabet” siger Rina Ronja Kari.

>> Læs mere: Lave K. Broch: Vi skal ud af EU-dødvandet med en afstemning om alt eller intet

 

Back To Top