Kari: Forsvarsfond handler mest om våbeneksport

EU’s forsvarsfond handler i virkeligheden mere om våbeneksport og profit for militærindustrien end om sikkerhed for de europæiske borgere

Af Rina Ronja Kari, Medlem af EU-Parlamentet, Folkebevægelsen mod EU

EU’s forsvarsfond er endnu et led i den stigende militarisering af EU, som blev indvarslet med Lissabon-traktaten.

Danmark har med sit forsvarsforbehold sat sig uden for EU’s militære samarbejde, og dette burde ifølge mine begreber også gælde forsvarsfonden.

Imidlertid har den danske regering flere gange udtrykt ønske om at blive en del af forsvarsfondens militære forskningsprojekter.

EU har nemlig afsat i hundredvis af millioner til forskning i nye våben og sikkerhedssystemer, og regeringen vil gerne have, at dansk erhvervsliv får en del af kagen.

Vi har brug for visionære løsninger – ikke militær

Tilbage i virkeligheden står EU og resten af verden imidlertid over for udfordringer af et historisk hidtil uset omfang.

Først og fremmest skal klima- og miljøproblematikken løses. Dernæst er flygtninge, konflikter, naturkatastrofer og fattigdom også problemer, som ikke kan bombes væk eller løses med nye sikkerhedssystemer og hermetisk lukkede grænser.

Vor tids problemer kalder på en anden slags visionære løsninger end en koldkrigerisk oprustning.

EU forsøger at retfærdiggøre sit militære projekt med henvisning til en øget sikkerhedstrussel. Men hvor kommer truslerne reelt fra?

Der er ingen tvivl om, at der eksisterer en meget reel terrortrussel i Europa. Men terror bekæmpes ikke med store, dyre våbensystemer.

Det bekæmpes ved at fjerne rekrutteringsgrundlaget, og det sker bedst med forebyggende sociale indsatser og efterretningsarbejde.

I de tilfælde, hvor EU-lande har forsøgt sig med militære aktioner i for eksempel Libyen, Irak og Afghanistan, har resultatet ikke været et mindsket trusselsbillede.

Tværtimod har disse aktioner ført til mange dræbte civile, øget ustabilitet og forståelig stigende uvilje mod vestlige magter.

Det har så igen medført mere terror. Man kan ikke dræbe sig til fred og fordragelighed.

EU vil have en større bid af kagen

Rusland bliver ofte fremhævet som værende en stigende trussel med mere og mere aggressiv adfærd.

Det er også helt uomgængeligt sandt, at Ruslands fremfærd i Ukraine og Syrien er under al kritik, og at Rusland har været yderst aggressiv på nettet med fake news og indgreb i valghandlinger.

Men bør EU frygte en russisk militær invasion? Ville Rusland overhovedet kunne gøre alvor af det?

Hvor stærkt er det russiske militær reelt set? Og er den russiske økonomi stærk nok til at finansiere et angreb på EU? Og ville det overhovedet tjene Ruslands interesser?

I virkeligheden forekommer skræmmebillederne og krigsretorikken mere at skulle tjene det ene formål, at man kan sende skatteborgernes kroner over i lommen på militærindustrien uden folkelige protester.

Spørgsmålet er naturligvis, hvad EU’s reelle formål er, når man giver penge til militær forskning? Svaret er enkelt: Penge. Mange penge.

Forsvarsfonden skal forbedre EU’s våbeneksport

Alene i 2016 blev der brugt 1,68 billioner US dollars på militær på verdensplan. Det vil sige 1.680.000.000.000 dollar. Det svarer til langt over halvdelen af det samlede BNP for hele Afrika.

Man kan prøve sig at forestille, hvordan verden mon ville se ud, hvis blot en brøkdel af disse penge blev brugt på at forebygge konflikter i stedet for at skabe dem.

Men EU har ingen ambitioner om at skabe en bedre verden. Tværtimod.

EU vil bare have en bid af denne kolossale kage, og jo større jo bedre, selvom mange nok vil mene, at midlerne kunne bruges bedre på sundhed, uddannelse, infrastruktur, bæredygtig udvikling og klimaløsninger.

Og EU har ikke fine fornemmelser. EU-lande har således i årevis solgt våben for milliarder til lande med ondt i menneskerettighederne, som for eksempel Saudi-Arabien, der har foretaget uhyrlige overgreb i Yemen og støttet international terrorisme.

Denne eksport vil EU øge. Man vil konkurrere med Kina, Rusland og USA om militære markedsandele, og derfor skal EU’s militærindustri gøres mere konkurrencedygtig.

Netop derfor investerer man skatteborgernes penge i militær forskning.

Og derfor handler EU’s forsvarsfond i virkeligheden også mere om våbeneksport og profit for militærindustrien end om sikkerhed for de europæiske borgere.

Derfor skal vi også insistere på at beholde og forsvare forsvarsforbeholdet, så vi holder Danmark ude af denne forrykte, umoralske forestilling, der kun bidrager til en mere konfliktfyldt verden.