Kari: Forrykt af EU-Kommissionen at kræve stærkt øget medlemsbidrag
EU-kommissionen har netop præsenteret sit udspil til EU’s flerårige budget. Kommissionen vil øge medlemsbidraget med 10 procent for at udligne hullet i budgettet efter Brexit, samt inddrive egne skatter. Rina Ronja Kari kalder forslaget ’forrykt’ og foreslår i stedet nedskæring på EU’s unødige udgifter.
Det store hundeslagsmål om EU’s flerårige budgetter for perioden 2021-2027 er netop skudt i gang, og en af de helt store hunde har lige givet sin mening til kende. EU-kommissionens formand Jean-Claude Juncker har over for EU-Parlamentet præsenteret Kommissionens udspil til et nyt flerårigt budget for hele EU, det såkaldte Multi-annual Financial Framework (MFF).
Kommissionen ønsker at hæve bidragssatserne med 10 procent – fra 1 procent til 1,1 procent af medlemslandenes BNP. Desuden ønsker Kommissionen også, at EU skal kunne inddrive sine egne skatter og afgifter for at øge indtægterne.
Stigningen i medlemsbidraget skal kompensere for hullet i EU’s budget som følge af Brexit. Når netto-bidragsyderen Storbritannien forlader EU i marts 2019 vil EU komme til at mangle mindst 9 mia. euro – eller 67 mia. kroner årligt.
Forrykt at kræve højere medlemsbidrag
”Det virker helt forrykt, at EU nu vil afkræve medlemslandene og skatteborgerne endnu flere penge. Man burde forholde sig til virkeligheden efter Brexit og sænke EU’s budget. Men EU forsøger at tilrane sig magt over en række nye områder, som at inddrive sine egne skatter, og udvide grænsekontrollen og det militære samarbejde, og det vil undergave medlemslandenes suverænitet og kompetencer. Jo længere beslutningerne og pengene fjernes fra borgerne, jo mindre indflydelse har de,” siger Rina Ronja Kari.
Rina Ronja Kari mener, at der er masser af steder i EU-systemet, hvor man ville kunne spare. Hun fremhæver EU-Parlamentets rejsecirkus som et eksempel på EU’s uhensigtsmæssige brug af skattemidler.
”På den ene side har EU’s stramme økonomiske politik de senere år medført store offentlige nedskæringer, som har ramt de svageste grupper hårdest. På den anden side bruger EU-Parlamentet uden problemer årligt ca. 800 mio. kroner på at sende tusindvis af mennesker frem og tilbage mellem Bruxelles og Strasbourg hver måned,” siger hun.
Danmark skal betale to mia. kroner ekstra
Danmark er ligesom Storbritannien nettobidragyder til EU, og betaler ca. 18-20 mia. kroner om året til Bruxelles, men kun ca.10 mia. kroner finder vej tilbage til Danmark i form af EU-tilskud.
Ifølge Rina Ronja Kari så kunne man finde langt bedre anvendelse for de 10 mia. kroner om året, som danske skatteydere hvert år vinker farvel til.
”Hvis EU-kommissionen får sin vilje skal Danmark betale to mia. kroner mere om året til EU. Danmark giver allerede langt mere til EU end vi får igen. Danske skatteydere skal ikke flås yderligere af et ødselt system, der drysser pengene væk. I stedet for at sende pengene til EU, så burde de bruges på sundhed, velfærd og uddannelse i Danmark. Ting som danske skatteydere selv har kontrol med og kan få gavn af,” siger Rina Ronja Kari.
Dansk modstand
EU’s budgetforhandlinger har allerede tegnet fronterne skarpt op mellem forskellige EU-landene. Visse nettobidragsydere som Danmark har modsat sig at skulle dække hullet efter Storbritannien. Derimod ønsker modtagerlande i Øst- og Sydeuropa ikke at sænke EU’s budget, da det vil påvirke tilskud til eksempelvis regionalstøtte.
Den danske regering har allerede bebudet, at den tager afstand fra EU-Kommissionens ønsker om at øge medlemsbidraget til EU. Rina Ronja Kari opfordrer de danske vælgere til at holde de danske politikere fast på denne position.
”Heldigvis lader den danske regering og de fleste andre danske partier til at modsætte sig EU-Kommissionens budget-ønsker. Vi må holde dem fast på denne position. De danske vælgere skal ikke betale mere til dette bureaukratiske cirkus. EU-kommissionen må simpelthen stoppes!,” siger Kari.
