Kari: EU’s klimapolitik er utilstrækkelig
Efter den seneste tids voldsomme orkaner i Caribien har EU-Parlamentet vedtaget en resolution forud for COP23 klimatopmødet. Resolutionen opfordrer til, at EU senest i 2018 bør vedtage nul-emissioner for 2050. Men EU’s klimaindsats er alt for mangelfuld, siger MEP for Folkebevægelsen Rina Ronja Kari.
Næsten 300 døde, tusindvis af hjemløse og materielle ødelæggelse for over 220 milliarder dollars. Det er resultatet af dette års orkaner i det atlantiske og caribiske område. Dertil er mange lokalsamfund i Caribien fuldkommen destrueret og indkomstgrundlaget er ødelagt for tusindvis af familier, fordi blandt andet afgrøder er ødelagt og fiskerbåde er smadret. Især de fattigste grupper er hårdt ramt.
Det var på denne tragiske baggrund, at EU-Parlamentet 4. Oktober vedtog en klima-resolution forud for COP23 klimatopmødet i Bonn fra 6-17. november. I resolutionen opfordrer EU-Parlamentet til, at EU senest i 2018 bør vedtage nul-emissioner for 2050.
Imidlertid er Kari dog langt fra begejstret for EU’s klimapolitik.
EU’s klima-hykleri
Rina Ronja Kari mener også, at EU’s direkte støtte til produktion og forbrug af fossile brændstoffer får unionens klimapolitik til at fremstå hyklerisk.
Ifølge en rapport fra Climate Action Network er der inden for EU således givet mindst 112 mia. euro i subsidier til produktion og forbrug af fossile brændstoffer mellem 2014 og 2016. Heraf var 4 mia. euro finansieret direkte af EU.
”EU vil gerne fremstå som miljøets og klimaets forkæmper. Men det kan være svært at tage alvorligt, når EU samtidig støtter produktionen af kul og andre fossile brændstoffer, som jo er nogle af de absolut værste årsager til global opvarmning,” siger hun.
Kari kræver, at EU stopper al støtte til udvinding af kul og andre fossile brændstoffer, og i stedet anvender disse midler på grøn omlægning og bæredygtig energi.
Modstand mod EU’s CO2-kvoter
Ifølge Rina Ronja Kari så lader EU også på klimaområdet de økonomiske hensyn gå forud for alt andet. Et tydeligt eksempel er EU’s marked med CO2-kvoter. Her udstedes en række kvoter for CO2-udledning, som virksomhederne kan købe. Disse kvoter giver dem ret til at udlede et bestemt antal tons kuldioxid.
Men EU’s CO2-kvotesystem er langt fra løsningen på den globale opvarmning.
”EU’s systemet med CO2-kvoter har spillet fallit, blandt andet fordi der er for mange kvoter, og kvoterne bliver dermed prissat alt for lavt. Samtidig med at der uddelt alt for mange kvoter gratis. Det betyder, at erhvervslivet billigt kan købe retten til at udlede endnu flere tons CO2. Så incitamentet til at omlægge produktionen til bæredygtig energi er ganske enkelt ikke stort nok,” siger Rina Ronja Kari.
EU’s kvotesystem har også fået voldsom kritik fra miljøorganisationer. Friends of The Earth mener, at CO2 kvotesystemet helt skal afskaffes og erstattes af CO2-skatter. Ifølge EU Observer, så påpeger eksperter også, at prisen pr. ton CO2 skal være omkring 30 euro for at få den ønskede effekt.
I år har priserne svinget mellem ca. 4-7,5 euro. Dermed er det så billigt at forurene, at virksomhederne ikke bliver presset til at omstille sig til en mere klimavenlig produktionen.
På denne baggrund efterlyser Kari en grundlæggende omlægning af hele klimapolitikken.
”Uret tikker meget hurtigt, og tiden er ved at løbe ud, hvis vi skal undgå en klimakatastrofe. Derfor er det afgørende, at der kommer en helt ny politik på bordet. EU har spillet fallit i kampen for at beskytte klimaet, som borgere må vi kigge andre steder hen end mod EU,” siger Rina Ronja Kari.
