Kan EU demokratiseres indefra?
“EU er for os en del af løsningen på de mange grænseoverskridende problemer, vi står over for i dag,” skriver Alternativets Uffe Elbæk og Rasmus Nordqvist i en kommentar her i Berlingske tirsdag.
Anledningen er, at Alternativet som eneste danske parti deltog i stiftelsen af den tidligere græske finansminister Varoufakis’ initiativ DiEM25 samme dag i Berlin, som ønsker at skabe en fælles europæisk bevægelse for et mere demokratisk og gennemsigtigt EU.
Det udemokratiske og lukkede er ikke en fejl i EU-systemerne. Det ligger i selve EU-projektets natur og de byggesten, som unionen hviler på.
Det nye parti skal efter planen skabe et mere demokratisk EU. Især ligger fokus på åbenhed og fuld gennemsigtighed i beslutningsprocesserne, blandt andet gennem offentliggørelse af dokumenter fra bestyrelsesmøderne i Den Europæiske Centralbank og om forhandlingerne om frihandelsaftalen TTIP.
Velkommen i kampen!
Jeg har stor sympati for ønsket om at gøre op med EU’s demokratiske underskud.
Langt de fleste af de problemer, som DiEM25 peger på, er da også noget, mange af os har arbejdet aktivt for at ændre længe. Det gælder f.eks. krav om obligatorisk lobbyregister, om et opgør med centralbankdirektør Draghis dobbeltroller, ligesom fuld åbenhed om forhandlingerne om TTIP var centralt både under valgkampen i 2014 og bagefter. Det er en svær kamp, og derfor er det dejligt med flere allierede.
Mere bekymrende er det, at formålet er frem mod 2025 at ændre EU til en demokratisk føderalstat med et suverænt parlament, som dog skal respektere den nationale selvbestemmelse.
DiEM25 vil inden for det næste år fremlægge et fælles politisk udspil med bud på løsninger på den økonomiske krise og stigende fattigdom på en måde der, ifølge Elbæk og Nordqvist, “øger lokaldemokratiet, men ikke undergraver de eksisterende EU-traktater”. Og i løbet af to år skal der nedsættes en forsamling, der skal komme med et forslag til en ny EU-forfatning, som skal erstatte alle tidligere EU-traktater.
Det er noget af et skisma på én gang at ville flytte mere beslutningsret til EU og samtidig ville styrke det lokale.
EU’s udemokratiske natur
Vi er enige om, at der er alvorlige problemer med demokratiet i EU. Men vi er uenige om løsningen.
Problemet ligger i selve opfattelsen af, at EU kan demokratiseres indefra.
Det kan unionen ikke. Det udemokratiske og lukkede er ikke en fejl i EU-systemerne, der kan rettes op på uden at bryde grundlæggende med EU. Det ligger i selve EU-projektets natur og i de byggesten, som unionen hviler på.
EU er ikke en neutral, demokratisk platform, som frit kan formes og farves, som man måtte ønske.
Det er mejslet ind i de grundlæggende traktater, at hensynet til det frie marked skal stå over medlemslandenes ønske om at føre en anden politik.
Den stigende fattigdom, som Elbæk og Nordqvist vil gøre op med, styrkes af EU’s krav om stram økonomisk nedskæringspolitik. Og det er skrevet ind i de selv samme traktater, som Alternativet ikke vil “undergrave”.
EU er ikke en neutral, demokratisk platform, som frit kan formes og farves, som man måtte ønske ”“ uanset hvor meget folkelig opbakning, der er til det.
Vi er uenige om, hvad der er en realistisk løsning. Men også om, hvad der er ønskværdigt på længere sigt.
Med Alternativet og DiEM25’s europæisering vil flere beslutninger uværgeligt blive overladt til EU.
Uanset hvordan det EU ser ud, så fjerner det politikerne og beslutningerne ganske langt væk fra borgerne. Hvordan det er foreneligt med ønsket om et mere levende demokrati, har jeg rigtig svært ved at se.
Hvad med FN?
Grænseoverskridende problemer skal løses internationalt, skriver Elbæk og Nordqvist. Jeg er helt enig!
Men vi har allerede internationale samarbejder, der bygger på traktater, som skal fremme menneskerettigheder og demokrati ”“ ikke først og fremmest det indre marked.
Det gælder FN og Europarådet, hvor mange af de internationale spørgsmål som flygtninge- og klimakrisen vil være bedre løst. Hvorfor ikke styrke disse fællesskaber i stedet for at overlade mere magt til EU?
FN’s flygtningeorganisation UNHCR har for eksempel en stor viden, men mangler desperat økonomiske midler. Hvis vi virkelig ønsker en løsning flygtningespørgsmålet, vil det på alle måder give mere mening at styrke UNHCR og koordinere på et globalt niveau.
Vi skal turde tænke større
For at opsummere: Jeg er altså enig i Alternativets og DiEM25’s diagnose af, at demokratiet og åbenheden i EU halter. Men vi ikke enige om kuren.
Ved at flytte magt fra befolkningen til et føderalt EU vil man undergrave det levende demokrati, som initiativet skulle styrke.
Ved at foregøgle, at EU kan ændres indefra, trækker man ressourcer ud af de fællesskaber, der kunne løse problemerne, og udskyder at gribe fat om problemets egentlig rod.
Og ved at flytte mere magt fra befolkningen til et føderalt EU vil man undergrave det levende demokrati, som initiativet skulle styrke.
Samtidig melder spørgsmålet sig om, hvad DiEM25 vil gøre, hvis det ikke lykkes for dem at forandre EU. Er man så klar til at gøre helt op med unionen? Sidste år så vi jo den græske regering komme i store problemer, blandt andet fordi de ikke havde en backup-plan, da EU ikke ville give dem indrømmelser.
Jeg deler visionerne om at gøre op med EU’s demokratiske underskud. Men vi skal turde tænke større.
_______________________________________________________________________
Indlægget har tidligere været bragt på Politiko.dk