Juncker anklages for ‘lederskabssvigt’
I kølvandet på den amerikanske spionage-skandale er der nu kommet en sag om spionage i Luxembourg.
Landets primiereminister og tidligere formand for Eurogruppen, Jean-Claude Juncker, skal over for et specialudvalg i Luxembourg forklare sin rolle i forbindelse med en efterretningstjeneste-skandale, som involverer ulovlig aflytning og salg af stjålne biler.
Juncker anklages for “lederskabssvigt”, idet han som statsleder er politisk ansvarlig for efterretningstjenesten. Selv nægter den tidligere eurogruppeformand at have vist noget som helst om, hvad der foregik.
Konsekvensen af undersøgelsen kan blive, at Juncker må trække sig fra sin post som landets premierminister. En post han har besiddet siden 1995, hvilket gør ham til det længst siddende demokratisk valgte statsoverhoved.
Juncker besad posten som formand for eurogruppen fra 2005 indtil januar i år, hvor posten overgik til hollænderen Jeroen Dijsselbloem.
Læs mere på [EUobserver->http://euobserver.com/political/120816
]