Julestilheden sænker sig
EU-møllen maler i én uendelighed. Derfor holder www.folkebevaegelsen.dk og www.sorensondergaard.dk aldrig helt lukket. Men grundet jul og nytår drosler vi lidt ned for aktiviteten.
Derfor opdateres ”Nyt fra EU-fronten” kun, hvis der er en særlig anledning. Til gengæld kommer Søren Søndergaards ugentlige EU-blog som sædvanlig hver weekend, d.v.s. søndag den 26. december, søndag den 2. januar og søndag den 9. januar.
Som vores jule- og nytårshilsen bringer vi hermed et billede at det store flotte juletræ, som pryder forrummet til EU-parlamentet i Bruxelles. Helt i tråd med EU’s ånd er dette juletræ naturligvis privatiseret. Som det fremgår af det skilt, som Søren står med, så er den glade sponsor ”Austrian Airlines”. Det vil naturligvis ikke blive glemt næste gang EU-parlamentet diskuterer luftfartens CO2-afgifter ”¦
Vi er tilbage igen med fuld styrke fra mandag den 10. januar 2011.