IT-forbund frygter EUs patentdomstol
ALTINGET.DK: [uddrag ] IT-branchens fagforbund PROSA og IT-Politisk Forening er bekymret for, at EUs nye patentdomstil vil udvide rammerne for patentering af software og presse de små IT-virksomheder, skriver nyhedsportalen Altinget.dk i dag. PROSA ønsker en politisk garanti for, at den nye domstol ikke vil føre til flere patenter på softwareprodukter.
“Vi er bekymrede for, at en fælleseuropæisk patentdomstol vil lukke softwarepatenter ind ad bagdøren og dermed fortsætte den glidebane, som vi allerede ser ske inden for patentområdet,” siger Niels Bertelsen, formand i PROSA, til Altinget.dk.
Niels Bertelsen frygter, at det gældende forbud mod softwarepatenter i stigende grad vil blive tilsidesat af den nye europæiske patentdomstol. Han mener allerede nu at kunne se talrige eksempler på, at der bliver udstedt patenter på software, som burde være fredet. Den tendens vil tage til under en fælles patentdomstol. Det vil skade små IT-virksomheder, der skal bruge stadig flere ressourcer på at navigere inden for lovens rammer, mener han.
“De medlemmer, vi har, som gerne vil starte virksomhed, vil få vanskeligt ved at gøre det, fordi de risikerer at skulle kæmpe mod andre virksomheder, der har patent på noget, som de ville kunne bruge i udviklingen af deres forretning,” siger Niels Bertelsen på Altinget.dk.
(…)
Læs hele artiklen hos Altinget.dk – klik her!