Island hurtigere ud af krisen end Irland
På trods af at analytikere forventer, at den økonomiske recession i Island et godt stykke tid endnu, så kan landets eksportører være glade for et 28 procents faldt i den islandske krones værdi i forhold til dollaren siden september 2008. Faldet kan nemlig betyde øget eksport og dermed resultere i at landets økonomi hurtigere bringes i balance. Det er i modsætning til Irland hvis medlemskab af euroen udelukker devaluering af valutaen. Det skriver Børsen.
– Forskellen er, at i Island lod vi bankerne gå konkurs, sagde Islands præsident Olafur R. Grimsson i et interview med Bloomberg TV.
– Der var tale om private banker, og vi pumpede ikke penge ind i dem for at holde dem kørende. Staten bar ikke ansvaret for de krakkede banker på sine skuldre, forsatte han.
Således ligger den islandske bankgæld forsat hos de krakkede banker, som skylder 431 milliarder kroner.
Størstedelen af den i alt 637 milliarder kroner store hjælpepakke til Irland fra EU og IMF, som fornyeligt blev annonceret, vil blive brugt til at rede irske banker fra fallit.