Irland siger ja til hjælpepakke fra EU

Efter massivt pres fra EU har den irske regering nu sagt ja til at modtage en såkaldt økonomisk hjælpepakke i form af lån, fra EU og Den Internationale Valutafond IMF.

Mens Grækenland i maj modtog en lånepakke på 825 milliarder kroner til at bl.a. at sikre den græske banksektor, forventes irerne at låne sig til en kapitalindsprøjtning på op til 675 milliarder kroner over de næste tre år. Størstedelen af lånet vil gå til at redde landets trængte banker. Det spås bl.a. at mindst 70 milliarder kroner af hjælpepakken vil blive pumpet ind i Allied Irish Banks.

Med hjælpepakken følger en stram finansovervågning og en række skrappe krav til landets fremtidige finanspolitik. Irlands suverænitet på finansområdet er dermed i princippet nu overgivet til EU og IMF i de kommende år.

Ud over en allerede planlagt nedskæringspakke på godt 112 milliarder kroner, forventes det at EU vil stille yderligere krav til stramning af økonomien. Der har allerede været tale om indførelsen af flere nye skatter, en ændring af landet selskabsskat og senest er det kommet frem, at man planlægger at sænke mindstelønnen som i Irland i dag er på godt 65 kroner i timen. Det har mødt store protester fra de irske fagforeninger, der har indkaldt til demonstration i næste uge.
Ifølge Cheføkonom ved Sydbank Jakob Graven, er effekten af hjælpepakken begrænset og forhindre ikke eurozonens gældskrise til at sprede sig til andre lande.

– Efter vores vurdering er det højst tvivlsomt, om det vil lykkes. Investorerne kan i stedet meget vel flytte fokus mod andre gældsplagede lande og dermed teste, hvornår også de må ansøge EU om hjælp. I første række står Portugal og Spanien i nævnte rækkefølge. Selv om Irlands låneansøgning giver kortvarig lettelse på de finansielle markeder, kan uroen meget vel blusse op igen i de kommende uger og måneder. Problemerne er ikke løst og vil fortsat ulme med risiko for at de igen bryder ud i lys lue, udtaler han til Epn.dk

Og nye lande med store økonomiske problemer, der kan være med til udfordrer den fejlbehæftede eurokonstruktion, venter allerede i kulissen. Der er nemlig stor betydelig risiko for at markedet nu vil rette sit fokus mod Portugal, der sidste år havde et statsunderskud på 9,3 procent af BNP. Hvis det portugisiske spænd udvider sig kan det lede til endnu en hjælpepakke skal sendes af sted. Denne gang til Portugal.