Invitationen der blev væk

I disse dage kæmpes en stor kamp om at fortolke og forstå afstemningen i torsdags. Lars Løkke har indkaldt Folketingets partier til drøftelser om, hvad der nu skal ske. Desværre blev vores invitation vist væk i posten, så jeg sender hermed nogle af vores vigtigste input.

Som flere allerede har understreget, så er der ingen tvivl om, at der var mange forskellige grunde til, at folk stemte nej i torsdags. Det var også mange forskellige mennesker i forskellige livssituationer. Der er derfor næppe nogen pointe i at forsøge at få det til at fremstå som om, at nej-sigerne var én type eller havde én særlig grund.

Når det er sagt, så var der alligevel argumenter, som gik igen i debatten og som viste, at Folketinget er ude at trit med befolkningen i EU-spørgsmålet. Der var ikke nogen overvældende tillid til, at Folketinget skulle kunne give EU mere og mere magt uden om befolkningen.

Hvad gør man så, når man sådan er ude af trit med hinanden? Jo, ja-partierne i Folketinget kan naturligvis vælge den vej, som de ofte har valgt før, nemlig sige nogle pæne ord om at lytte, men samtidig fortsætte ned af den samme vej. Med så få folkeafstemningerne som muligt, og med fokus på at få Danmark så tæt på kernen i EU, som muligt.

Men man kunne jo også vælge en anden vej. Hvorfor ikke bruge anledningen til at give hinanden håndslag på, at befolkningen skal inddrages noget mere. Det vil sige flere løbende debatter om EU, mere åbenhed om EU-arbejdet i Folketinget, rigtig debat om EU op til Folketingsvalgene og ikke mindst; flere folkeafstemninger!

Vi skal ikke holde folkeafstemninger bare for afstemningernes skyld. Men vi kan jo starte med at aftale en folkeafstemning, når vi skal tage stilling til Bankunionen. Den er på vej, og selv om Danmark har været noget smølende, så tyder alt på, at ja-partierne endnu engang gerne vil være med. Så lad os holde en folkeafstemning om det. Lyt til befolkningen.

Det samme gælder naturligvis fremtidige traktatændringer. Hvorfor insisterer ja-partierne på, at hver gang der kommer noget nyt fra EU, så skal man først prøve at få det igennem uden en folkeafstemning? Vi kunne da også vende det om, og sige klart og tydeligt; Befolkningen skal høres, når spillereglerne for vores demokrati ændres. Det kræver folkeafstemninger, når der kommer nye traktater.

I valgkampen oplevede jeg mange borgeres træthed og frustration over EU-systemet i sin helhed. Det er et svært gennemskueligt system, som befolkningen har alt for lidt indflydelse på. Vi kan ikke reformere det indefra, men lad os alligevel gribe chancerne, når de kommer.

I disse måneder skal Storbritannien til at genforhandle deres forhold til EU. Der kan ”“ rettelig ”“ rettes meget kritik af Cameron, men lad os da gribe dagsordenen og bruge den til at tage den grundlæggende diskussion: Hvordan ønsker vi, at vores forhold til EU skal være? Skal vi være i kernen, skal vi være tæt på, skal vi have et løst knyttet samarbejde eller noget helt 4.?

Og lad os gøre det på en måde, så borgerne får det sidste ord. Folketinget er ude af trit med borgerne i EU-spørgsmål, det kan bedst løses ved at give borgerne det sidste ord!

Artiklen er oprindeligt bragt på Politiko.dk. du kan læse det her!