Intet forsvar på kurdisk
Retssagen mod de 151 kurdiske politikere og aktivister, som Folkebevægelsens MEP Søren Søndergaard overværede på vegne af EU-parlamentet i sidste uge, blev tirsdag genoptaget i Diyarbakir i det sydøstlige Tyrkiet. Endnu engang kom de anklagedes ret til at tale på deres modersmål i centrum. Når de anklagede fik ordet og påbegyndte deres tale på kurdisk, så slukkede dommeren straks for deres mikrofon.
De anklagede forsvarere kritiserede dommeren for at ”forsøge at løse et politisk spørgsmål indenfor retslokales fire vægge” og slog fast, at de anklagede ”vil fortsætte med at tale på kurdisk”.
De anklagede tilhører alle det pro-kurdiske BDP-parti. En af lederne af dette parti, Selahattin Demirtas, som også er medlem af det tyrkiske parlament, overværede retssagen og sagde ved afslutningen: ”Hundredetusinder af mennesker støtter de anklagede fordi det er de politikere, som de selv har valgt. Tragedien her skal slutte. Det er den eneste måde hvorved vejen til fred kan skabes”.
Dommeren besluttede at næste retsmøde vil blive afholdt fredag den 28. januar og at de anklagede skal forblive fængslet.
Læs MEP Søren Søndergaards blog om sagen – klik her!