Intern strid i S og V om EU og børnecheck
Mandag fremlagde regeringen et lovforslag om ændring af de danske regler om den såkaldte børnecheck, som retter sig fuldt ud efter EU-Kommissionens ønsker og giver børnechecks til børn af forældre, der arbejder eller har arbejdet i Danmark, hvad børnene selv er i Danmark eller ej.
Et flertal i Folketinget ”“ de borgerlige partier og Enhedslisten ”“ afviste lovforslaget, hvorpå EU-Kommissionen mandag eftermiddag meddelte, at de ikke desto mindre forventede reglerne tilpasset deres forordning på området.
Tirsdag meddelte statsminister Helle Thorning-Schmidt fra Folketingets talerstol, at hun ville ignorere flertallet i Folketinget og følger EU’s krav. De kan angiveligt ikke gøre andet.
I dag er det imidlertid kommet frem, at regeringen ikke har gjort det mindste for at undersøge, om EU-Kommissonen var til at tale med om fortolkningen af EU-forordningen.
Socialdemokrater og forbundsformænd protesterer
Sagen har ført til markant intern strid i statsministerens bagland.
Derttil kommer, at der har rejst sig protester mod regeringens forslag både internt blandt Socialdemokraterne og i fagbevægelsen. MF Bjarne Laustsen (S) mener, at der fortsat bør være et optjeningsprincip. MF Lennart Damsbo-Andersen (S) mener ikke, at børnechecken skal sendes ud af landet. Og spidskandidat ved EP-valget Jeppe Kofoed har samme opfattelse.
Forbundsformand i 3F Per Christensen opfordrer regeringen til at tage kampen med EU i sagen, og bakkes op af FOAs forbundsformand Dennis Kristensen, som siger til Politiken: ”Vi bør som land forsøge at bruge alle muligheder for at stoppe ydelser ud af landet”.
Venstre også splittet
Mens Venstres partiformand Lars Løkke Rasmussen ikke vil stemme for regeringens ubetingede EU-harmonisering af reglerne om børnechecken, så er der andre meldinger fra partiets gruppeformand i EU-parlamentet.
”Hvorfor skal vi nu pludselig til at bestemme, hvor folk eller deres børn bor, blot fordi de arbejder og betaler skat i Danmark?”, siger Jens Rohde bl.a. i følge Ekstra Bladet.