fbpx Skip to content

IMF: Nedskæringskrav forværrede græsk krise

EUFAGLIGT.DK: [uddrag] To af cheføkonomerne i IMF indrømmer nu, at de tog fejl i deres forudsigelser om Grækenlands og andre EU-landes økonomi. De indrømmer nu, at de ikke ”fuldt ud forstod,” hvordan nedskæringer underminerer den økonomisk vækst.

Indrømmelsen er begravet i et yderst teknisk papir, hvor de to økonomer ser på hvilke konsekvenser stigninger eller fald i regeringers forbrug eller skatteopkrævning har på landenes økonomi, skriver Washington Post, som kalder det en ”undskyldning dybt begravet i et hav af kalkulationer og analyser.”

Enkelt sagt handler det om, hvordan nedskæringer – eller højere skatter ”“ påvirker bruttonationalbudgettet i de udviklede industrilande. IMF’s regneark har hidtil gået ud fra, at effekten var 0,5, dvs. at en nedskæring på 100 ”kun” ville mindske BNP med 50.

Nu har det vist sig, at de nedskæringer, som den såkaldte trojka (IMF sammen med EU og den Europæiske Centralbank) har ordineret som krisemedicin har en meget voldsommere effekt på økonomien.

I stedet for kun at påvirke med halv effekt, så tyder det i stedet på, at effekten kan være 1,5, dvs at hver gang et land sparer 100 kr. så skrumper den samelede økonomi med ”“ 150. Dermed bidrager statslige nedskæringer til at forværre krisen.

En af forfatterne er direktør i valutafonden Olivier Blanchard, så selv om det ikke er officiel IMF politik, så kommer det fra toppen, konstaterer Washington Post.

(…)

Læs hele artiklen hos Fagbevægelsen mod Unionen – klik her!

Back To Top