fbpx Skip to content

ILO: Laval-lov krænker faglige rettigheder

EUFAGLIGT.DK: [uddrag] Svensk lov som begrænser fagbevægelsens muligheder for at konflikte mod udenlandske firmaer er i strid med de internationale konventioner om faglige rettigheder. Det fastlår en ekspertkomite i ILO.

Det sker efter at de to svenske hovedorganisationer har klaget til ILO over den svenske lov. ILO har haft sagen til behandling i lang tid, bl.a. fordi den svenske regering har trukket sagen i langdrag.

Loven forbyder ikke fagbevægelsen at konflikte for at opnå overenskomster, men sætter kraftige begrænsninger for, hvad de kan rejse af krav overfor udstationerende firmaer. Loven forhindrer den svenske fagbevægelse at kræve lige vilkår for de udenlandske arbejdere, der arbejder i Sverige.

– Det er alvorligt, at ILO har underkendt den svenske lov som et brud på grundlæggende menneskelige rettigheder i arbejdslivet. Det er regeringens ansvar at svensk ret lever op til internationale forpligtigelser, siger formanden for svensk LO Karl-Petter Thorwaldsson og TCO’s formand Eva Nordmark i en fælles udtalelse.

ILO er bekymret for udviklingen i Sverige og har bedt den svenske regering komme med yderligere oplysninger om en række spørgsmål.

Den såkaldte Lex Laval, kom efter at EU-domstolen havde dømt en faglig blokade mod det lettiske firma Laval ulovlig. En afgørelse som førte til, at de to svenske byggeforbund Byggnads og Elektrikerforbundet blev dømt til at betale erstatning til Laval.

(…)

Læs hele artiklen hos Fagbevægelsen mod Unionen – klik her!

Back To Top