Hvorfor egentlig holde kommunalvalg?

Ok. måske en anelse provokerende overskrift. Især for de mange, som lige nu bruger rigtig mange kræfter på valget. Lad det derfor være sagt med det samme: jo, jeg synes stadig der er en pointe med at holde kommunalvalg, og nej selv om mange ting bliver bestemt andet sted, så mener jeg ikke, at vi lige så godt kan nedlægge kommunerne.

Og så tilbage til udgangspunktet, nemlig hvor kommunerne bliver begrænset, og hvor det derfor også er relevant at anlægge EU-vinklen. KL undersøgte i 2011 hvor stor indflydelse EU har på kommunerne og kom frem til at ca. 53% af punkterne på kommunalbestyrelsernes dagsordner er helt eller delvist påvirket af EU, læs undersøgelsen her.

EU bestemmer eller har i hvert fald stor indflydelse på rigtig meget. Nogle steder er det mest rammerne og andre steder er det meget konkret. Som overordnede eksempler er reglerne for udbud og naturligvis de økonomiske rammer:

Reglerne for udbud

Der skal ikke særlig meget til før kommunen skal sende indkøb af tjenesteydelser, vare og bygge- og anlægsarbejdere i EU-udbud. Det skal i store træk gøres ved alt over 1,5 mio kr. for tjenesteydelser og vareindkøb, og ved byggeprojekter der oversiger en værdi på 37,25 mio. kr.

Reglerne for udbuddet er komplicerede og det er tidskrævende for kommunen – uden at man nødvendigvis kan sige, at det også har givet mening for kommunen.

Dette punkt er i øvrigt et punkt, som ganske mange kommunalt har været meget frustrerede over igennem længere tid.

De økonomiske rammer for kommunen

Igennem Europluspagten, finanspagten, six-packen og det europæiske semester har EU indført en række restriktioner på hvor mange penge der må bruges, hvor stort underskuddet må være, men også på lønudviklingen indenfor den offentlige sektor, samt forskellige forhold om at øge alderen for tilbagetrækning (efterløn og pension). Det er alt sammen rammer, som kommunerne skal navigere inden for, og det har blandt andet resulteret i, at mange kommuner har været frustrerede over, at de ikke måtte bygge f.eks. nye skoler, på trods af at de faktisk havde pengene stående til det.

Hvad må man støtte?

Et andet eksempel på EU’s indflydelse lokalt kan findes i Søren Søndergaards blog, hvor han beskriver hvordan Gladsaxe har en bibliograf (kombineret biograf og bibliotek), men at EU-kommissionen blev opmærksom på det og har sat en stopper for den ulovlige støtte fra kommunen.

Hvorvidt en kommune har lyst til at støtte en kulturel institution, f.eks.fordi man gerne vil understøtte kulturlivet i kommunen, er altså en sag for EU – og dermed hverken for kommunens borgere eller kommunalpolitikere.

Til debatmøde

En stor del af dette indlæg er inspireret efter en debat i Tisvildeleje d. 2. oktober. Her fik jeg lov til at debattere med politikere, der alle stillede op til kommunalvalget, og et par stykker sad også i den afgårende kommunalbestyrelse.

Det er sjovt nok at diskutere med folk, som ved så enormt meget om kommunalpolitik, og det stod helt klart for mig, at det er de færreste kommunale politikere, som har lyst til at indrømme, hvor stor en begrænsning EU lægger på deres handlefrihed.

Især var det interessant, at debatten sluttede af med en næsten skamrosning af konceptet “Køb-lokalt”, og samtlige kandidater ville mægtig gerne love, at de ville arbejde for at kommunen købte flere ting lokalt (f.eks. råvare til institutionernes køkkener).

Desværre er det sådan, at EU ikke på den måde er helt vild med det dér køb-lokalt. Faktisk ville man i Sverige lave en oplysningskampagne, hvor man opfordrede folk til at tænke i at købe lokalt, men den blev stoppet i EU. Man kan ikke tåle den slags, fordi EU i høj grad baserer sig på, at varerne ikke bare kan, men skal, flyttes rundt over grænserne.

Når din kommunalvalgskandidat siger, at han eller hun vil arbejde for, at kommunen køber lokalt – eller dropper udbud på alle mulige tåbelige ting eller bryder de økonomiske rammer, ja, så må du som vælger stille spørgsmålet:

Vil du gennemføre disse ting, selv hvis EU ikke giver dig lov?