Hvem skal usikkerheden komme til gode?

“Safe rather than sorry!” Så klar var meldingen fra Monique Goyens, som er generaldirektør for BEUC – en paraplyorganisation, der repræsenterer 44 nationale forbrugerorganisationer i Europa. I debatten var hendes klare budskab, at man simpelthen ved for lidt om effekterne hormonforstyrrende stoffer, til at lade dem forblive på markedet. Særligt konsekvenserne af de såkaldte ‘chemical cocktails’, som er en blanding af flere forskellige hormonforstyrrende stoffer, ved man for lidt om og de bør derfor forbydes. Både BEUC og de fremmødte NGO’er appellerede altså til de fremmødte politikere om i højere grad at reagere, så snart der er mistanke om, at et kemikalie er farligt.

På seminaret var der dog stor uenighed om, hvornår man skal gribe ind overfor de hormonforstyrrende stoffer. Både Gernot Klotz (repræsentant for industrien) og Peter Korytár (repræsentant for Kommissionen) var uenige med debattens NGO’ere og forbrugerorganisationer i, at man skal behandle de hormonforstyrrende stoffer ud fra forsigtighedsprincippet. Sidstnævnte mener, at man i stedet bør arbejde på at udvikle konkrete kriterier for, hvornår et kemikalie er farligt. Holdningen hos industrien og Kommissionen er, at man i højere grad burde regulere kemikalierne frem for at forbyde dem.

I den nuværende lovtilstand kan et forbud kun ske, hvis det med sikkerhed kan bevises, at kemikaliet er farligt ”“ hvilket betyder, at så snart der er den mindste usikkerhed, vil der altid blive dømt til fordel for industrien.